Antisemitismen øges jo mere og højere uddannelse man har

ANTISEMITISME: Flere tidligere undersøgelser kan have efterladt et indtryk af, at antisemitisme er mest udbredt blandt lavt uddannede, gerne hvide i rurale områder eller minoriteter i mere urbane områder. Ny forskning tyder dog på, at dette er baseret på ønsketænkning og uvidenskabelige undersøgelsesmetoder.

Foto: Kurt Hoffman.

Tidligere undersøgelser, der har forsøgt at kortlægge forekomsten af ​​antisemitisme i forskellige samfundsgrupper, hvor kriterier som uddannelse er blevet anvendt, har, om ikke utvetydigt, vist tendenser til, at lavtuddannede har givet udtryk for mest antisemitisme. «Antisemitisme» da defineret af spørgerne. Ny forskning viser dog, at resultaterne sandsynligvis skal vendes på hovedet.

Spørgeundersøgelser er udsat for betydelige fejlkilder, blandt disse forudindtagede holdninger blandt dem, der udformer undersøgelsen, hvilket kan afspejles i, hvordan spørgsmålene er udformet. Sagt på en anden måde: man stiller spørgsmål for at bekræfte sin egen eller samfundets holdninger, eller opgavegiverens udtalte eller uudtalte bestilling. Sådan også med antisemitisme. Højtuddannede mennesker vil naturligvis også straks opfatte, at spørgeren prøver at få et bekræftende svar på deres spørgsmål, svar der vil være socialt uacceptable. En person med et højt uddannelsesniveau vil forstå, at et spørgsmål som: «Jøder har for meget magt på det internationale finansielle marked» har visse konnotationer, der resonerer dårligt blandt mange, man svarer derfor på en måde, der betragtes som harmløs.

For at undgå disse fejlkilder har forskere nu valgt en strategi, de kalder «dobbelt standard», hvor de har udformet spørgsmålene, hvor man veksler mellem at anvende jøder og ikke-jøder, i det samme eksempel. Således ser man, at jo mere og højere uddannelse respondenterne havde, jo tydeligere refererede forskerne til den dobbelte standard. Større antipati blev vist i eksempler med jøder, end da disse blev byttet ud med andre racer eller folk. Forskellen var på 10% mellem dem med en universitetsgrad sammenlignet med dem med mellemlang uddannelse. I alt differentierede grupperne mellem 5% og 15% mellem jøder og ikke-jøder, i de dobbelte eksempler.

To af forskerne er professorer ved University of Arkansas, mens den tredje har sin doktorgrad fra samme institution.

Kilde:
Tabletmag