Påske/Pesach – endnu en jødisk fejring af blodbad

AKTIVISME: Aktivister fra Den Nordiske Modstandsbevægelse gennemførte i weekenden en oplysningsaktion i flere byer, for at gøre folk opmærksomme på jødernes fremmede skikke.

Påskens historie går langt tilbage. Den oprindelige påske har sine rødder i fejringen af ​​forårsjævndøgn og begyndelsen af ​​foråret, som er blevet fejret i mange, mange år. Fejringen af ​​foråret er sandsynligvis den ældste historie. Forårsjævndøgn finder sted den 20., 21. eller 22. marts, men den »officielle« dato for forårsjævndøgn er den 21. marts. Forårsjævndøgn markerer, at vinteren er forbi, og at foråret er kommet. Biologisk og kulturelt repræsenterer det, især i det nordiske klima, afslutningen på den ufrugtbare sæson, genfødslen af ​​liv, fertilitet og reproduktion. En af de tidligste henvisninger, vi har til denne fest, kommer fra Babylon, 2400 år før vores tidsregning. I byen Ur blev månen og vårjævndøgn fejret i marts og april.

Det menes, at jøderne overtog påskefejringen fra den babylonske fejring af forårsjævndøgn, da mange jøder blev holdt fanget i det babylonske rige. Babylonierne brugte sommersolhverv, vintersolhverv, efterårsjævndøgn og forårsjævndøgn som vigtige begivenheder i løbet af et år.

Ordet påske, som vi anvender til denne festival i de nordiske lande, kommer fra det hebraiske ord »pesach«. »Pesach« betyder »gå forbi« og henviser til, da jøderne begik oprør i Egypten og hævntørstigt dræbte værtsnationens førstefødte børn.

Jøderne havde via økonomisk spekulation, »list« og skruppelløshed »købt« sig ind i Egyptens land og levede der i sus og dus som snyltere. Da Faraoen døde og en ny Farao kom til, så han hvordan jøderne smæskede sig i Egyptens luksus uden at arbejde, han så hvordan jødernes magt var vokset, og han så, at disse jøder var internationale og også »venner« med Egyptens fjender og dermed en stor fare. Faraoen satte da jøderne i arbejde for nationen og for føden, som enhver anden, og for dette ville jøderne have hævn. Muligvis det første bolsjevikiske oprør var under opsejling og jøderne skød nu skylden på deres nu hårde liv på jordejerne, industrialisterne og burgøjserne – og som er kendt i jødisk/bolsjevikiske revolutioner, overtalte jøderne samfundets lavere lag, pøblen, til opstand mod deres eget kød og blod i en kamp for »det udvalgte folk«, som havde skabt deres problemer i første omgang. (Proletarer i alle lande, foren jer!).

Denne blodige opstand mod samfundets bærerne søjler er siden i jødernes egen fantasifulde fortælling gjort til historien om Yahwehs befrielse af jøderne fra slaveriet, hvor gud befalede, at alle de førstefødte børn i Egypten skulle dræbes. Hvis man malede sin dør med lammeblod, ville Yahwehs håndlangere blot »passere forbi« og spare de jødiske børn. Dette er således oprindelsen til, hvad der udgør den jødiske påske, og hvorfra den kristne påske fik sit navn.

Jødisk fejring af Pesach i vore dage, som i år fejres fra lørdag d. 27. marts til søndag d. 4. april, indebærer dyreplageri i form af blodig rituel slagtning af et lam på Pesach-aften, samt bagning af det traditionelle matzah-brød, som historisk blev bagt med menneskeblod.

For omkring en måned siden fejrede jøderne en anden højtid på baggrund af et blodbad, nemlig Purim, hvor man fejrer nedslagtningen af 75.000 »antisemitter«.

Tilbage i september fejrede jøderne Yom Kippur, en højtid, hvor blandt andet en levende høne bliver svinget over hovedet, for proaktivt at bede om forladelse for alle de løgne og alt det bedrag, som de kommer til at begå indtil næste Yom Kippur.

Se billeder fra aktionen nedenfor:

Aktivisme i Horsens.

Aktivisme i Horsens.

Aktivisme i Horsens.

Aktivisme i Aalborg.

Aktivisme i Aalborg.

Aktivisme i Aalborg.

Aktivisme i Aalborg.

Aktivisme i Aalborg.

Aktivisme i Randers.

Aktivisme i Randers.

Aktivisme i Randers.

Aktivisme i Randers.

Aktivisme i Randers.

Aktivisme i Slagelse.

Aktivisme i Slagelse.

Aktivisme i Slagelse.

Aktivisme i Slagelse.

Aktivisme i Slagelse.

Læs også:
Jødespørgsmålet