Verdens rigeste mand overvejer ikke at lade sig vaccinere mod Corona

CORONA: Elon Musk, som er verdens rigeste mand på papiret, overvejer ikke at lade sig vaccinere, da han selv og hans familie ikke er i risikozonen for at dø.

Foto: Public Domain.

Den britiske avis The Daily Mail skriver om Elon Musks interview i New York Times podcast Sway. Elon Musk bliver spurgt af værten Kara Swisher, om han agter at vaccinere sin familie. Musk svarer kort, at han ikke er i fare, og at hans børn heller ikke er. Musk har længe kritiseret coronarestriktionerne, fordi han mener, at corona er en smitsom sygdom, men med lav dødelighed. I maj sidste år startede han sin Tesla-fabrik igen, på trods af Alameda County’s regler, der forhindrede det. Musk sagsøgte Alameda county for at kunne starte fabrikken op igen og sagde, at reglerne stred mod sund fornuft.

Under interviewet forklarer Musk sig yderligere. Ifølge ham var restriktionerne en forkert beslutning. De mennesker, der risikerer at dø af corona, skulle være isoleret, indtil faren var overstået.

Swisher påpegede, at hans svar strider mod meget af det, han sagde tidligere, da han talte om at hjælpe menneskeheden. Musk svarer derefter, at »alle mennesker dør«. Myndighederne må evaluere, hvad der er bedst for alle, og Musk mener ikke, at de alvorlige nedlukninger i USA var det. Han fortsætter:

– Det har mindsket mit håb for menneskeheden, hele begivenheden. . . folks irrationalitet generelt.

Swisher spørger, hvad hans arbejdere skal gøre, hvis de føler de løber en risiko ved at komme på arbejde, til hvilket Musk svarer på, at »hvis de er i risikozonen, er det en legitim grund for dem at blive hjemme«.

I interviewet taler han om samarbejdet med Harvard for at undersøge smitten, og at Bill Gates har udtalt, at han ikke hjælper i den nuværende krise. Musk påpeger derefter sarkastisk, at Tesla er det firma, der fremstiller maskinerne til vaccineproduktion, og til det vaccineselskab Bill Gates har investeret i.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Nej, han er nok klar over, at det kun drejer sig om de meget syge som er proppet med antibiotika og er blevet resistente. Multiresistente som kan dø af en simpel forkølelse. Derfor skal raske mennesker vaccineres med noget der forhindre dem i at udskille virus.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //