Forældre rystede over skoleopgave: Det er “hjernevask!”

INDOKTRINERING: En rystet forælder råber vagt i gevær over en femte klasses skoleopgave, som synes skabt til at indoktrinere børnene til ideen om “den nye normal” i relation til coronarestriktionerne.

Skærmdump: Indblik.

– Jeg måtte lige blinke et par gange, da jeg læste hendes opgave, og tage en dyb indånding… Jeg regner med at kontakte deres lærer i morgen, og høre om ikke mine børn kan få nogle andre opgaver. Jeg synes det er synd, at børnene skal hjernevaskes på den måde, siger en rystet forælder ved navn Christina Hansen til Indblik og tilføjer:

– Størstedelen af opgaverne handler direkte eller indirekte om corona, og bemærk hvor mange negativt ladede ord. Det er de samme ord, vi hele tiden får indpodet fra regeringen.

I grammatikhæftet fra Grammatikrytteren kan man bl.a. læse:

“Hverdagen har ændret sig. Vi er sammen, men vi er sammen hver for sig”… “Det er svært, og man kan godt føle sig alene”

I opgaven kan man også læse formuleringer, der er nedstemmende for de mange, der ser frem til at landet bliver åbent og frit som før:

“I skolen må man heller ikke det samme, som man plejer. Det er lidt mærkeligt og måske tænker du på, hvornår det bliver “normalt” igen? Man skal vænne sig til “ny normal”.

Dermed sættes også den udsigtsløse scene for børnenes fremtid.

Sætningen om ‘ny normal’ stemmer i øvrigt overens med, hvad statsminister Mette Frederiksen for nyligt sagde henkastet og uden kontekst i partilederdebatten:

– Det er heller ikke fordi jeg påstår, at vi kan bringe Danmark tilbage til noget af det, det var, jeg er heller ikke sikker på, det er det, der skal være sigtet.

Psykolog Daniel Vetö fra Taastrup mener det er dehumaniserende, hvad børn generelt udsættes for lige nu:

– De sociale fællesskaber bliver opløst, selvom der ikke er nogen børn, der dør af corona. 28 børn døde af influenza i 2017/18. Der er rigtigt mange børn, der er i risiko for at komme i ‘fejludvikling’, når vi fratager dem deres sociale fællesskaber, for det er ikke kun skolen også deres fritidsaktiviteter – fodboldklubben, judo osv., der er lukket ned. Og det virker udsigtsløst med genåbningen af samfundet.

– Børn kan udvikle angst og depression, når de får frataget deres sociale fællesskaber over så lang en periode. De har brug for en struktureret hverdag hvor de fysisk er sammen med andre børn, ikke med undervisning via Teams. Det, der foregår nu, giver ikke nogen mening. Børn er taget som gidsler. Det er et meget stort offer, man er parat til bringe, særligt med tanke på, at vores børn ikke bliver syge af virussen.

– Vores børn har behov for kærlighed og omsorg for at være sunde og raske. Vores børn har brug for nærvær og hygge! Vores børn har behov for gentagelser i hverdagen, struktur og forudsigelighed. Det har næsten alle mennesker – se bare på vores arbejdsliv som oftest er forbundet med en særlig struktur. Vores børn ødelægges af de nuværende rammer, som sundhedsministeren og statsministeren sætter op, slutter Daniel Vetö fra Børne- Og Ungerådgivningscenter i Taastrup.

Kilde:
Indblik


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //