At vandre ad den rette sti

Man kan sammenligne organisationen med en gruppe, som er ude og vandre i skoven. Den Nordiske Modstandsbevægelse vandrer, forenet, af en sti, som i forvejen er blevet udstukket af dens leder Simon Lindberg. 

Stien er uprøvet og vi ved ikke nøjagtig hvilke udfordringer som venter os på vor færd. En ting ved vi dog – nemlig hvad vort mål er. Modstandsbevægelsens mål og visioner er tydelig defineret og forankret i organisationen, og gennem de tekster som er blevet publiceret igennem de mange år, hvor vi åben har bekendt os til den nationalsocialistiske verdensanskuelse.

Nationalsocialismen udgør vor ramme, den er en komplet ideologi som kan give svar på alle livets spørgsmål, og den styrker organisationen ved at tilbyde et fælles værdigrundlag. En organisation uden en fælles ideologi risikerer at blive splittet, og dens uenighed kan medfører fraktionsdannelse og at man vandre ad forskellige stier, i stedet for at bevæge sig mod et og samme mål.

En anden passende lignelse udover gruppen, som vandrer i skoven, er faktisk at sammenligne organisationen med skoven, eller snarere – træet. Nationalsocialismen er nemlig en biologisk verdensanskuelse, og som nationalsocialister betragter vi også organisationer som biologiske væsener. De fremkommer som et resultat af en mands arbejde mod et mål og bliver stærkere ved at flere tilslutter sig hans kamp for at opnå dens målsætning, men udover dette er den underlagt samme naturlov som alt andet liv her på jorden.

Træet kan ikke ophøre med sin aktivitet, det må stadig optage næring fra jorden og det må regelmæssig eksponeres overfor sollys. Det træ som får næring og lys kan vokse sig stort og stærkt, til slut kan det stå sejrende i den naturlige udvælgelsesproces, mens andre træer, som mislykkedes med at få deres behov opfyldt, går under i kampen for tilværelsen.

På samme måde som træet styrkes af næring fra jorden og solen, styrkes en politisk organisation af at flere mennesker tilslutter sig dens kamp. Det sollys træet behøver for at kunne overleve svarer til, i organisationens tilfælde, at mennesker bliver gjort opmærksom på den og får kendskab til den.

Jeg vil slutte denne artikel med at sammenfatte disse lignelser i klartekst:

Vi må forsætte vort arbejde med at rekruttere nye medlemmer og aktivister. Dette arbejde må ske kontinuerligt og må aldrig afbrydes eller lægges til side. Vi må også fortsætte med at være udadvendte. Det er nemlig sådan, at så længe vi findes i folkets bevidsthed, så eksisterer vi, og så længe vi eksisterer, så lever håbet om at vi skal opnå vort mål.

For at kunne vokse yderligere må vi dog blive endnu bedre, endnu mere effektive og kæmpe endnu hårdere end tidligere. Vort mål findes foran os – vi kan skimte det i horisonten. Stien vi vandrer af er den rette og kommer til at lede os til vort mål.

Nu er det tid til kamp!