Indstillingen til vold må forandres hos den almindelige nordbo hvis vi skal overleve som etnisk gruppe

LÆSERBREV: Bløde værdier har forvrænget vores syn på vold til det punkt, at vi nordboere ikke længere anvender vold til at beskytte os selv.

I dag er det hvide europæiske syn på vold på mange måder totalt destruktivt for os selv.

For at gøre det relevant for læserne vælger jeg at fremhæve det ud fra et nordisk perspektiv.

I årtier har vi nordboere lært, at “vold ikke løser problemer”. Sandheden er dog, at i sidste ende er vold det, der løser alle problemer, selv i nutidens samfund. Forsøg at give dette nordiske samfund opbygget af socialdemokratiske og liberale værdier langfingeren, når skatten skal betales, og du vil se, hvordan voldstrappen anvendes mod dig. Du bliver først opfordret i brevform til at betale skat med truslen om en bøde. Hvis du nægter, ender du enten i fængsel ved hjælp af vold og magt, og ellers vil vold og magt blive anvendt, når fogeden skal beslaglægge dine ejendele, hvis du ikke kan dække beløbet fra din bankkonto.

I min tekst vil jeg tale gennemgående i generelle termer. Der er naturligvis individuelle tilfælde, som beviser det modsatte, men jeg mener, at det i min tekst, som jeg skriver, generelt er sandt.

Ikke-vold er stort set en feminin og demokratisk måde at håndtere konflikter på. Hvilket ikke altid behøver at være noget negativt, men er det i den situation, hvor vi etniske nordboere nu befinder os, hvor vi folkeudskiftes.

Demokrati, som systemet lærte folket, handler grundlæggende om ikke at man ikke skal besejre den ideologiske modpart med vold, men i stedet lytte til hinanden og derefter stemme på det, man ønsker. Siden skal resultatet accepteres af alle. På den anden side har flere og flere mennesker åbnet deres øjne for, at visse parter tillades at snyde, når det kommer til vold, især i USA, og de får således fordele i forhold til den anden gruppe, fordi de tillades at gøre det i et sådan omfang.

Som jeg ser det, har der aldrig været nogen fri åben debat, hvor alle politiske ideologier kan bekæmpe hinanden ideologisk foran befolkningen i de største medier. I dag nægter man endda anderledestænkende at tale om deres ideer ved at vedtage love som racismeparagraffen, hetz mod folkegruppe og gennem mediehetz, der forsøger at få folk fyret fra deres job – for at i næste propagandaartikel at udskamme individet og den organisation, de er en del af, fordi der arbejdes for lidt og snyltes for meget.

Kvinden som biologisk køn er generelt fysisk og mentalt manden underlegen, når det kommer til grovere voldsudøvelse. Synet på, hvordan konflikter skal løses, og hvilke metoder der skal anvendes, er således blevet deres biologiske fordel. Denne fordel skaber en hvid mand, der ikke længere kan beskytte dem, og det bliver således i det store og hele en ulempe for hele den etniske nordiske gruppe. Et reelt eksempel på dette er, at hvide kvinder i stigende grad visse steder ikke tør færdes i udenfor om natten af ​​frygt for at blive udsat for seksuelle voldsangreb.

Fra et rent biologisk synspunkt står vi vestlige mænd også over for et problem. Mænd i dag har mindre testosteron, end vi havde tidligere. Testosteronet, som kræves for at udøve vold, er noget, der bør øges (men hvordan?) for at øge den hvide befolknings generelle niveau for voldskapacitet.

Nordboere opdrages til ikke at anvende vold

Svenskerne var de første til at forbyde revselse af børn som en metode til opdragelse i 1979, og siden fulgte resten af Norden. Dette med det formål at skabe mere harmoniske børn. Over tid blev det også sådan, som lovstifterne ønskede, at flere og flere mennesker valgte at ræsonnere og diskutere med deres børn i stedet for at give dem en endefuld. Børn, som sloges i skolen, blev irettesat verbalt og lærte ikke at slås. Hvis man blev slået, var det ens opgave at fortælle det til lærerinden. Lærerinderne valgte nu verbalt at irettesætte det voldelige barn i stedet for som før, hvor barnet kunne blive fysisk straffet, hvis han opførte sig dårligt i skolen.

Elever, der dominerede andre elever ved at anvende vold mod dem, blev ikke længere accepteret. Det var ikke ualmindeligt før, at lærere ikke kun tillod, men opmuntrede en vis form for afstraffelse børnene imellem med henblik på opdragelse.

De unge nordboere lærte derfor i stigende grad at løse konflikter med munden i stedet for med næverne. At to mænd skændtes og gav hinanden nogle øretæver, var ikke noget, man tidligere gjorde til politisager. I dag er politiet straks involveret, og dem, der anvender vold, straffes af domstolene. Ifølge undersøgelser er nordboere blevet mindre voldelige af den førte politik, hvilket har gjort hele folket mindre voldeligt og dermed generelt skabt mindre voldelig kriminalitet nordboere imellem.

Især i dag har man derimod indført et stort antal indvandrere, der biologisk er mere tilbøjelige til vold, men som også i høj grad er vokset op i kulturer, hvor vold som metode til konfliktløsning er mere normal. Systemet har således blandet to forskellige grupper med forskellige holdninger til vold og hvordan den kan udøves.

Da vold er en hurtig og effektiv metode til at dominere en anden person eller gruppe, så længe man kan opretholde volden mod dem, kom indvandrerne til at dominere nordboerne. Meget takket være det faktum, at indvandrerne holder sammen i større grupper, og det er vanskeligt for det færre antal nordboere, som skulle matche indvandrernes vold, at stå imod, især blandt almindelige mennesker.

Nordboere tænker, at taktikken med at være flere mod færre er fej. De tænker derefter på den ældre moral, der bruges nordboerne imellem. En moral, der er nødvendig, så konflikterne mellem folket i deres egen nation ikke bliver for omkostningsfulde.

En interessant iagttagelse, jeg har lavet på diverse nationalistiske nyhedstjenesters kommentarfelter, er at man kalder disse indvandrergrupper for ubudne gæster og at muslimerne er kommet for at erobre Norden for dem selv. Samtidig anvender man den ældre moral, der blev anvendt mellem nordboere, og kalder de fleste almindelige voldelige forbrydelser mod nordboere feje og umoralske.

Dette bliver for mig ulogisk, da man på den ene side kalder indvandrere og muslimer erobrere og angribere, mens man på den anden side moralsk forsøger at se på de fremmedes handlinger ud fra en egen nordisk moral. Havde de været logiske og konsekvente, ville de have set det der sker fra en erobres og angribers perspektiv. En erobrer og angriber, der tilpasser sin moral til et pacifistisk folk, der er blevet fredsskadet efter 200 år uden krig, vil ikke være nogen god erobrer. Fra en erobrers perspektiv er det ret ulogisk ikke at forene sig i en større enhed for at erobre magt, områder og ressourcer fra de mennesker, som afviser gruppesamhørighed til fordel for individualisme.

Samfundet er ligeglad med indvandrervolden rettet mod hvide nordboere

Hvis man stræbte efter et mindre voldeligt samfund, ville herskerne og politiet have slået hårdt ned på indvandrernes vold mod nordiske individer og gruppen som helhed. Medierne havde konstant rapporteret om indvandrervold, og myndighederne havde straffet dem, der ikke adlød doktrinen om ikke-vold ekstra hårdt for at opretholde freden.

I stedet har herskerne og politiet forrådt nordboerne. Ideologisk er dette blevet begrundet med, at det er synd for de indvandrere, der begår vold, og at fejlen faktisk ligger hos samfundet. (Læs: Det er nordboernes skyld, da de påstås at kontrollere samfundet.) De hvide nordboere er privilegerede i forhold til indvandrergruppen, og når man ønsker, at alle grupper skal føle sig helt lige gode eller dårlige, er det ikke underligt, at sådanne mennesker, der har en sådan ideologi mener, at der er en mere retfærdig balance mellem grupperne, når Lisa voldtages, og Kristian bliver slået ned og ydmyget. Derfor nedprioriteres efterforskningen af ​​forbrydelser mod hvide, så ressourcer i stedet kan blive brugt på dem, som samfundet svigter, nemlig de voldelige indvandrere.

I Norden i dag er det gået så vidt, at politiet ikke engang kunne håndhæve loven, hvis de ville. Indvandrere, der er af voldelig karakter, har nu overtaget de steder, hvor de har slået sig ned. De har gjort dette gennem et enormt offer. Hvor mange indvandrere har ikke levet i fattigdom, dræbt, solgt narko, overfaldet, slået og endt fængslet for at opnå dette? Jeg kan ikke give dig antallet, men resultaterne af alle ofrene er for alle at se.

I dag er der ingen by eller landsby i hele Norden med etniske nordboere, som har den vilje, som disse indvandrere har til at opnå en sådan autonomi fra statsmagten, som de nu har skaffet sig i visse områder. Hvilket bestemt er en styrkebesked til fordel for indvandrere, hvis man sammenligner de to grupper.

Etniske nordboere og visse indvandrere kan muligvis ikke lide det, og står ved sidelinjen og fordømmer det hele, men uanset hvad, så spiller det ingen rolle, hvad de synes, da de ikke har den mentale holdning, som kræves for at kunne undertrykke disse grupper gennem at udøve vold imod dem og derved civilisere disse mennesker. Mange mennesker i dag tror, ​​at man er civiliseret, hvis man ikke anvender vold.

I virkeligheden anvendes rigelige mængder vold mod hvide til bogstavligt talt at udslette “vildheden” i de andre etniske grupper, som vi mødte, da vi koloniserede de forskellige kontinenter. Et eksempel på dette er Charles James Napiers konflikt i det 19. århundrede med den indiske tradition “Sati”, som handler om at brænde enker levende. Napier truede og dominerede med vold, hvis inderne ikke tilpassede sig briternes vilje.

Må det være sådan. At brænde enker er jeres skin; forbered begravelsesbålet. Men min nation har også en skik. Når mænd brænder kvinder levende, hænger vi dem og konfiskerer alle deres ejendele. Mine tømrere vil derfor rejse galger, hvor vi hænger alle berørte, når enken er fortæret. Lad os alle handle i overensstemmelse med vores nationale skikke.

Hvide kom til at dominere store dele af verden gennem vold og erobring. Men er nu blevet domineret selv, når de praktiserer ideer om ikke-vold, demokrati, lige værdi for alle mennesker, og deres gamle metoder bruges nu imod dem selv.

Overvej nutidens nordiske forhold til vold fuldstændigt

Når grupper i samfundet får lov til at anvende vold i grupper mod egnens etniske gruppe, må gamle moralske synspunkter overvejes fuldstændigt, hvis egnens gruppe overhovedet skal have en chance for at overleve og ikke blive besejret af den mere voldelige gruppe.

En sådan genovervejelse betyder, at nordboerne må acceptere voldsudøvelse, enten hos sig selv, eller at andre nordboere gør det for en, for hvis man ikke gør det, vil man blive domineret af de fremmede etniske grupper, som accepterer vold og praktiserer det. Som jeg skrev før, burde staten og politiet have været etniske nordboeres voldsudøvere, men der kan ikke forventes nogen hjælp fra dem, da de aktivt forråder os.

En anden måde er, at tænke i baner, hvor man opnår total sejr, med så lidt skade på din egen gruppe som muligt. Mængden af ​​vold skal tilpasses efter, hvor meget der kræves for at den anden gruppe eller individ aldrig skal rejse sig igen, for da må mere vold anvendes med risici for sin egen gruppe, da vold naturligvis også kan påvirke ens egen side. Niveauet må også holdes, så man kan komme så meget som muligt udenom den vold, som vil blive anvendt mod en af systemet, som ønsker at straffe dig for at anvende vold. Især skal man være forsigtig med ikke at vække for meget moralsk vrede hos en part, som har så stor voldskapital, at de kan knuse dig, hvis de vil.

Med en sådan tilgang som ovenfor må man forkaste den gamle moral, der siger, at det er forkert at angribe, hvis man er flere, at sparke nogen, der ligger ned, eller bruge andre taktikker, der betragtes som feje.

At ikke sparke på nogen, når de ligger ned, er en moral tilpasset vores eget etniske folk, men ikke mod grupper, der er her for at tage ressourcer på din gruppes bekostning og gøre det gennem vold.

For at etniske nordboere skal overleve nutidens masseinvasion af vores egne lande, bliver vi først nødt til at erstatte det nuværende moralske syn på vold, som grundlæggende er et feministisk syn, og i stedet skabe mænd, der bruger vold for at beskytte det, som behøver beskyttelse, for at folket kan overleve.

Dette vil betyde, at voldsudøvelsen i højere grad normaliseres, og at vold som metode også i højere grad vil blive anvendt mod ens egen gruppe. Dette er ikke altid en positiv ting, men en absolut nødvendighed, hvis vi skal overleve som folk de kommende generationer i Norden.

/Magnus Helmersson