Julehilsen fra Grønland

AKTIVISME: Den Nordiske Modstandsbevægelses trofaste støtter på Grønland har sendt en julehilsen fra det aller nordligste af dansk territorie.

Nationalsocialistiske støtter af Den Nordiske Modstandsbevægelse har sendt en julehilsen til fastlandet. Med ønsket om en god jul fulgte en række billeder af Modstandsbevægelsens klistermærker opsat i både by og i den storslåede grønlandske natur.

Kort om Grønland

Grønlands forbindelse med Danmark opstod gennem Norge. Udvandrerne fra Norge til Island og derfra til Grønland i 982 lagde landene ind under den norske konge i 1261 som skattelande eller bilande. Den norskfødte viking Erik den Røde (født ca. 950) var en af de første bosættere, og han kaldte øen for Grønland for at lokke nybyggere til fra Island og Norge. I 1400-tallet ophørte nordboernes bosætning midlertidigt, mens den neoeskimoiske indvandring fra omkring år 1000 bredte sig langs begge kyster.

I 1721 blev der igen knyttet varig forbindelse mellem Grønland og Danmark-Norge gennem den norske præst Hans Egede (1686-1758), der som kaldet missionær blev støttet af Frederik 4. (født 1671, regent 1699-1730).

Under Revolutions- og Napoleonskrigene blev besejlingen på Grønland voldsomt indskrænket, men Kielerfreden i 1814 lod Grønland tilhøre Danmark.

I forbindelse med salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917 fik Danmark anerkendt sit krav om suverænitet til hele Grønland. En række andre lande bifaldt ligeledes kravet og affandt sig med, at Danmark i 1921 inddrog hele Grønland under sit styre.

Alene Norge gjorde ikke. Norske sælfangere havde nemlig fangstinteresser på Østkysten, som de ikke ønskede at blive afskåret fra. Det førte til en intens dansk suverænitetshævdelse, og konflikten kulminerede i 1931 med en norsk ’okkupation’ af områder i Østgrønland og en efterfølgende retssag i 1933 ved Den Internationale Domstol i Haag, som bekræftede Danmarks suverænitet i Østgrønland (Østgrønlandssagen).

Grønlands hjemmestyre blev først drøftet i et rent grønlandsk udvalg 1971-75 og derefter i en dansk-grønlandsk Hjemmestyrekommission 1975-79. Denne proces udskilte en yngre fløj af Siumut, som fra 1977 blev til det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (Forenede Inuitter), der ønskede selvstyre. Samme år dannedes det liberalistiske parti Atassut (Samhørighed), der lagde størst vægt på samhørigheden med Danmark. Dermed var de tre største politiske partier dannet, og de kom alle til at spille en afgørende rolle for den videre udvikling.

Hjemmestyret blev indført den 1. maj 1979 ved Lov om Grønlands Hjemmestyre. Loven betoner, at Grønland indtager en særstilling i det danske rige, og at det er “et særligt folkesamfund”. Hjemmestyret udgøres af det folkevalgte Landstinget og Landsstyret, som er den politisk ansvarlige regering.

Et ønske om at få hjemmestyreordningen afløst af en selvstyreordning blev en realitet  og selvstyret trådte i kraft den 21. juni (Grønlands nationaldag) 2009 efter vedtagelse i Folketinget og Landstinget i Grønland.