USA spionerede mod Danmark og vores nabolande – uvist om spionagen bliver undersøgt

SPIONAGE: Amerikanske NSA brugte dansk adgang til at spionere mod Danmark og vores nabolande. Det er uvist om Folketinget vil undersøge sagen.

Temabillede. Foto: Pixabay.com.

Nye oplysninger i den opsigtsvækkende sag om mulige lovbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) sætter Danmarks regering i et ekstremt vanskeligt dilemma.

Det vurderer professor Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet, der er ekspert i allianceforhold.

På baggrund af flere af hinanden uafhængige kilder kunne DR Nyheder for nylig fortælle, at der er mistanke om, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har udnyttet et samarbejde med FE til at spionere mod blandt andet danske ministerier, forsvarsindustri samt mod Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Holland.

– Man bliver vidende om, at den væsentligste samarbejdspartner, man har på det her område, bruger adgangen til ens hus til at spionere mod naboerne og måske endda mod nogle af husets egne beboere, siger Jens Ringsmose.

– Men man er godt nok interesseret i, at det gode samarbejde med den store allierede kommer til at fortsætte.

Ifølge DR Nyheders oplysninger blev ledelsen i FE advaret om, at NSA brugte det dansk-amerikanske samarbejde til at spionere, da en intern whistleblower omkring 2015 udarbejdede et antal rapporter om sagen.

Af forsiden på den ene rapport fremgår det ifølge DR Nyheders kilder, at den daværende FE-chef og indhentningschef har læst rapporten.

– Den dag, den rapport er landet på chefens bord, der har chefen nok ikke været superbegejstret, siger Jens Ringsmose.

Beskidt international politik

Det er langt fra første gang, at NSA bliver taget i at spionere mod sine tætteste allierede.

På baggrund af lækkede efterretningsdokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden afdækkede medier i 2013, hvordan NSA blandt andet havde spioneret mod skiftende franske præsidenter og aflyttet EU-institutioner samt den tyske forbundskansler, Angela Merkels, mobiltelefon.

Afsløringerne fik Tyskland og Frankrig til at afkræve USA en forklaring og en klar aftale om grænserne for det fremadrettede efterretningssamarbejde på tværs af Atlanterhavet.

I Danmark pressede et politisk flertal på Christiansborg på for at få kortlagt, om NSA også havde spioneret mod Danmark. Men den daværende danske regering og den socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidt, opfordrede dengang til ”at slå lidt koldt vand i blodet”.

– Vi har ingen grund til at tro, at der skulle have været ulovlig aflytning af Danmark eller danske interesser, sagde den daværende socialdemokratiske statsminister før et EU-topmøde i Bruxelles i oktober 2013, hvor den amerikanske overvågning stjal dagsordenen.

Politikerne vil ifølge professor Jens Ringsmose stort set altid understrege de stærke tillidsbånd over for offentligheden.

Men under overfladen gemmer der sig en anden verden, hvor efterretningstjenesterne benhårdt forfølger deres egne interesser – også på bekostning af dem, de betegner som deres venner:

– Man skal passe på med at stikke sig selv blår i øjnene og tro, at international politik – og at denne del af international politik – er en spejderlejr. Det er kontaktsport. Og der bliver givet og taget, og der er interesser, der bliver forfulgt, og det er ikke nødvendigvis alt sammen lige kønt.

Det har ikke været muligt at fastslå, om ledelsen i FE informerede den daværende regering eller på anden vis handlede, dengang den interne whistleblower fremlagde sine rapporter.

Det er derfor også uklart, om regeringen eller tidligere regeringer er blevet informeret om spionagemistanken, før der landede en redegørelse om sagen på forsvarsminister Trine Bramsens (S) bord i august i år.

Men når FE-ledelsen har fået oplysninger af en sådan karakter, vil det ifølge Jens Ringsmose kræve en orientering af de politiske beslutningstagere.

– Så er de politiske beslutningstagerniveau blevet bragt i nøjagtig den samme meget vanskelige kattepine, som tjenestens ledelse formentlig er blevet bragt i, da man blev oplyst om de her ting, vurderer han.

– For du kan stort set ikke vinde noget ved at gå offentligt ud om det. Du kan kun tabe. Du kan tabe i forhold til dine europæiske allierede, og du kan tabe i forhold til den meget store spiller, som du har en utrolig stor interesse i at have en stærk relation til. Ikke mindst på efterretningsområdet.

Danmark har attraktiv geografi

Det er ikke kun Danmark, der ifølge eksperterne har en stærk interesse i at bevare det dansk-amerikanske efterretningssamarbejde.

Danmark er også en attraktiv samarbejdspartner for USA, fortæller efterretningsforsker Tobias Liebetrau fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

– Det særlige er vores geografiske placering, som gør, at NSA via samarbejdet med Danmark får adgang til data fra en lang række europæiske lande og fra Rusland, som de kan bruge i deres arbejde, siger Tobias Liebetrau.

Han arbejdede fra 2013 til 2015 for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ifølge DR Nyheders kilder er NSA’s spionage mod Danmarks nabolande foregået gennem et amerikansk spionprogram kaldet Xkeyscore.

Det er et program, som efterretningstjenesterne kan bruge til at søge i de enorme mængder data, der bliver trukket ud af internetkabler, herunder for eksempel sms-beskeder, e-mails og chatbeskeder.

Det er tidligere kommet frem, at NSA har stillet spionprogrammet Xkeyscore til rådighed for flere af sine partnerlande.

– Grunden til, at USA vælger at lægge en del af Xkeyscore-systemet i Danmark, har helt sikkert været, at de skal bruge oplysningerne og spionere mod både de traditionelle fjendelande som for eksempel Rusland, men også mod lande, som er medlemmer af Nato og amerikanske allierede, siger efterretningsforsker Tobias Liebetrau.

Selvom de nye oplysninger om den amerikanske spionage gennem det dansk-amerikanske samarbejde kan give kurrer på tråden over for vores nabolande, vurderer eksperterne, at FE vil strække sig endog meget langt for at bevare samarbejdet med NSA.

– Man er nødt til at gøre sig det krystalklart, at som en meget lille dreng i en skolegård uden gårdvagt har vi en meget stærk interesse i at være tæt på den største dreng i skolegården. Og det er nu engang amerikanerne, siger Jens Ringsmose.

Norsk partileder vil have “sandheden på bordet”

Svenske, norske, tyske og hollandske medier har også kastet sig ind i dækningen af den formodede amerikanske spionage.

I Norge opfordrer formanden for Sosialistisk Venstreparti, Audun Lysbakken, de norske udenrigs- og forsvarsministre til at kontakte Danmark og USA om sagen.

– Regeringen må undersøge, om det her er rigtigt, for det er vigtige, nationale interesser, det handler om. Vi kræver handling straks for at få afklaring og sandheden på bordet, siger han til NRK, som dækker sagen i samarbejde med DR Nyheder.

DR Nyheder har bedt om interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S), tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel, den hjemsendte indhentningschef, konstitueret FE-chef Svend Larsen og NSA.

Ingen af dem ønsker at stille op til interview om sagen.

Har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) brudt loven?

Sådan lyder det helt centrale spørgsmål, som en kommende undersøgelse skal besvare.

Det er imidlertid uvist, om Folketinget vil inkludere en af de hidtil mest opsigtsvækkende anklager mod FE i den kommende undersøgelse, som kommer til at foregå bag hermetisk lukkede døre.

En anklage, der lyder på, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har udnyttet samarbejdet med FE til at spionere mod blandt andet danske ministerier, forsvarsindustri og flere af vores allernærmeste nabolande.

Regeringen har fremsat et lovforslag om den kommende og strengt fortrolige undersøgelse af FE og har fået politisk opbakning til forslaget. Det fremgår ikke af lovforslaget, om spionage bliver en del af undersøgelsen.

Tilsyn og kontroludvalg får undersøgelsen

Den kommende undersøgelse vil blive gennemført på en måde, så færrest muligt får indblik i detaljerne. Der bliver lavet et undersøgelsesgrundlag – et kommissorium – der definerer, hvad der skal undersøges.

Kommissoriet vil blive kendt af justitsminister Nick Hækkerup (S), et antal personer i Forsvarsministeriet og af de fem folketingsmedlemmer, der sidder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i Folketinget, som også bliver kaldt for kontroludvalget.

Derefter er det en kommission af tre landsdommere, der skal udføre undersøgelsen.

Udover den snævre kreds har regeringen netop besluttet at støtte et forslag fra Enhedslisten, så også det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil få mulighed for at læse den færdige undersøgelse fra start til slut.

Værdiløst kontroludvalg

I regeringens lovforslag om undersøgelsen står der, at ”de mest centrale og konkrete punkter” i kritikken af FE vil blive undersøgt, men spionagemistanken bliver ikke nævnt som et af punkterne.

Institut for Menneskerettigheder mener, at regeringen skal informere offentligheden om, hvad der bliver undersøgt, og hvad der ikke vil blive undersøgt.

For eksempel vil organisationen gerne have svar på, om den formodede amerikanske spionage bliver undersøgt.

– Der er tale om så potentielt alvorlige krænkelser af retsprincipper og menneskerettigheder, at det ikke er nok, at regeringen selv siger, at det er i orden. Man skal også have en mulighed for at kontrollere det demokratisk, siger forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder, der tidligere har forsket i kontrol med efterretningstjenesterne.

– Det er vigtigt for offentligheden at kunne se noget lidt mere håndfast, om hvad der bliver undersøgt – og hvad der ikke bliver undersøgt. Det kan man godt formulere i nogle vendinger, som ikke skader rigets sikkerhed, siger hun.

Retspolitisk Forening, der er en interesseorganisation med fokus på retssikkerhed, efterlyser også en større grad af åbenhed.

Foreningens formand, advokat Bjørn Elmquist, påpeger, at medlemmerne af Folketingets kontroludvalg er underlagt en streng tavshedspligt og ikke må fortælle offentligheden, partifæller eller nogen som helst andre om de ting, de får at vide i udvalget.

– Kontroludvalget er omgærdet af en sådan grad af hemmelighed, at man må betegne det som en blindgyde, siger Bjørn Elmquist, som selv sad i kontroludvalget for 30 år siden som folketingsmedlem for Venstre.

Tidligere medlem af kontroludvalget for Liberal Alliance Christina Egelund, der sad i udvalget fra 2016 til 2018, betegner af samme grund kontroludvalget som “værdiløst”.

– Hvis befolkningen har en forventning om, at Folketinget har et kontroludvalg med efterretningstjenesterne – som holder hånd i hanke med, kan rydde op i eller stille nogen til ansvar, hvis der opstår mistanke om, at noget foregår uden for reglementet – så skal man nok tro om igen, sagde hun søndag i et interview om sagen.

Lovforslaget om den kommende undersøgelse af FE blev førstebehandlet i oktober, hvor alle partier bortset fra Enhedslisten bakkede op om forslaget.

Anden- og tredjebehandlingen, hvor partierne igen skal tilkendegive, om de støtter lovforslaget, er sat i kalenderen den 24. og 26. november.

Kilder:
DR
DR