Zionisten Stephen Wise

Den 17. marts 1874 blev zionistlederen Stephen Wise født. Wise var rådgiver for to amerikanske præsidenter, hovedmanden bag den jødiske krigserklæring mod Tyskland i 1933, samt grundlægger af den jødiske verdenskongres.

Rabbineren Stephen Samuel Wise anses for at være faderen til den amerikanske zionisme, og er blevet beskrevet som ”den mest indflydelsesrige jøde i sin tid”. Og ikke uden grund. Wise havde direkte kontakt med, og fungerede som, rådgiver for de amerikanske præsidenter Woodrow Wilson og Franklin Delano Roosevelt. Han anses for at have en vigtig rolle i Wilsons støtte til Balfour-deklarationen, hvilken gav jøderne staten Israel på palæstinensernes bekostning, og han var en af dem som pressede Roosevelt i krig mod Tyskland. Stephen Wise ledede organisationen ’Den Amerikansk jødiske kongres’ og ’Den jødiske verdenskongres’, som ved at presse den svenske regering, fik indført loven om ”hetz mod folkegrupper” (racismeparagraffen) i Sverige.

Stephen Wise (oprindelig Weisz) blev født i Ungarn den 17. marts 1874. Familien emigrerede til USA i 1882. Wise var, som sin far og farfar rabbiner, hvilket han blev som 26 årig.

Nogle år tidligere havde han grundlagt sin zionistorganisation, ’New York Federation Of Zionist Societies’. I løbet af årene grundlagde han flere zionistiske organisationer, og blev leder af den mægtigste af dem alle. Allerede i 1889 ansås Stephen Wise at være pålidelig nok til at deltage som delegat ved den zionistiske verdensorganisations anden kongres i Basel. Stephen Wise havde også et nært samarbejde med zionistlederen Theodor Herzl frem til hans død i 1904.

I 1914 var Stephen Wise med i grundlæggelsen af ’National Association for the Advancement Of Colored People’ (NAACP). Denne ”sorte” borgerrettighedsorganisation var stort set fuldstændig styret af jøder, og blev brugt som et værktøj mod hvide i det amerikanske samfund.

Fire år senere, i 1918, grundlagde Stephen Wise, sammen med Felix Frankfurter og Lois Brandeis, organisationen ’Den Amerikansk jødiske kongres’. Frankfurter og Brandeis havde begge forbindelser til det hvide hus, og var blevet udset til dommere ved USA’s højeste domstol af præsident Wilson og Roosevelt. Brandeis var allerede dommer da de tre grundlagde den amerikansk-jødiske kongres.

Frankfurter benyttede senere sit embede til at beordre ”school desegregation”, også kaldet ”forced busing”, hvor hvide skoleelever blev tvunget til at gå på sorte skoler.

Som rådgiver for præsident Wilson var Wise afgørende for at få præsidentens støtte til Balfour-deklarationen. Wise brugte også sin indflydelse til at få Roosevelt til aktivt at modarbejde det nationalsocialistiske Tyskland, samt kræve strenge repressalier efter krigen. Wise var en af ophavsmændene bag den jødiske krigserklæring mod Tyskland i 1933. Gennem massive demonstrationer i USA opmuntrede Wise jødiske forretningsmænd og europæiske stater til at boykotte Tyskland økonomisk. Wise talte selv ved disse demonstrationer.

I 1936 grundlagde Stephen Wise, sammen med Leo Motzkin og Nahum Goldmann, den jødiske verdenskongres, kendt i dag for blandt andet at have stået bag angrebet mod Gyldent Daggry i Grækenland. Denne organisation blev skabt af den amerikansk-jødiske kongres for at bekæmpe nationalsocialismen på et bredere plan. Wise var organisationens talsmand fra 1936 til sin død i 1949.

Det var Wise som fra starten fremsatte absurde beskyldninger om at tyskerne lavede sæbe af døde jøder. En propagandaløgn som de allerfleste seriøse historikere i dag afviser. Wise og den jødiske verdenskongres fremsatte disse beskyldninger på en pressekonference i august 1942, hvor også påstanden om en tysk udryddelsespolitik blev præsenteret. Wise’s ”bevis” var et telegram fra Gerhart Riegner, medlem af den jødiske verdenskongres, som sagde, at han havde hørt dette via ”rygter”. I december 1942 fordømte de allierede den påståede udryddelsespolitik takket være Stephen Wise.

I en artikel fra november 1942 påstod Wise at Adolf Hitler havde beordret udryddelsen af alle jøder. Ifølge Wise skulle to millioner allerede være blevet dræbt. Wise nævnte dog ikke gaskamre, men at ”nazisterne” skulle have sprøjtet luftbobler ind i jødernes blodårer, og at de på denne måde dræbte ”mere end 100 i timen”. At det skulle være dødeligt at sprøjte luft ind i blodårerne, skal dog ifølge medicinsk videnskab være en myte.

I 1946 begyndte den amerikansk jødiske kongres og den jødiske verdenskongres, som på dette tidspunkt var ledet af Stephen Wise, at udøve pres mod Sverige. På dette tidspunkt distribuerede den svenske forfatter Einar Åberg tekster og flyveblade over hele verden, hvor han talte imod Stephen Wise’s påstande om en tysk ”udryddelsespolitik”. De jødiske kongresser ønskede at stoppe Åberg, og repræsentanter fra Wise’s organisationer sørgede derfor for, at den svenske regering indførte loven ”Lex Åberg”. Denne lov er en forgænger for den lov der i dag hedder ”hetz mod folkegrupper” (racismeparagraffen).

Nahum Goldmann, som overtog den jødiske verdenskongres efter Stephen Wise, har selv kommenteret hvor meget magt Wise og de andre zionistledere havde, blandt andet over Roosevelt. I bogen ”My Life – USA, Europa Israel” (1981) skriver Goldmann hvordan Roosevelt selv indså hvordan han tog ordre fra Wise og andre medlemmer af denne jødiske bevægelse:

Stephen Wise…occupied a unique position, not only within American Jewry, but also generally in America…He was a close friend of Wilson…he was also an intimate friend of Roosevelt and had permanent access to him, a factor which naturally affected his relations to other members of the American Administration…Directly after this, the President’s car stopped in front of the veranda, and before we could exchange greetings, Roosevelt remarked: «How interesting! Sam Rosenman, Stephen Wise and Nahum Goldman are sitting there discussing what order they should give the President of the United States. Just imagine what amount of money the Nazis would pay to obtain a photo of this scene.