Council on Foreign Relations, det amerikanske imperium og de jødiske medier
GLOBALISME: En privat, ikke-partipolitisk organisation har i årtier formet amerikansk udenrigspolitik og den offentlige debat herom. Nordfront kaster her et blik på Council on Foreign Relations, det amerikanske imperium og de jødiske medier.
Noget den generelle befolkning ikke kender til er, at ledelsen i medierne og deres topjournalister i næsten alle større amerikanske medier længe har været medlemmer af det indflydelsesrige Council on Foreign Relations (CFR).
CFR blev grundlagt i 1921 som en privat, ikke-partipolitisk organisation med formålet “at vække Amerika til dets verdensomspændende ansvar“. Organisationen og dens cirka femtusinde elitemedlemmer har i årtier formet amerikansk udenrigspolitik og den offentlige debat herom. Som et velkendt medlem berømt har forklaret, har de transformeret den amerikanske republik til et globalt imperium, han kalder det dog for “velvilligt”.
Baseret på officielle medlemsoversigter skildrer følgende illustration for første gang (i den oprindelige artikel fra juli 2017) CFRs omfattende medienetværk og dets to store internationale tilknyttede organisationer: Bilderberg-gruppen, som hovedsagelig dækker USA og Europa og den Trilaterale Kommission, der dækker Nordamerika, Europa og Østasien, begge oprettet af rådets ledere for at fremme elitesamarbejde på globalt plan.
I en kolonne med titlen “Ruling Class Journalists” beskrev tidligere Washington Post seniorredaktør og ombudsmand Richard Harwood CFR og dets medlemmer anerkendende som “det nærmeste vi har til et herskende etablissement i De Forenede Stater”.
Harwood fortsatte: ”Medlemskabet af disse journalister i Rådet, uanset hvordan de måtte tænke om sig selv, er en anerkendelse af deres aktive og vigtige rolle i offentlige anliggender og deres opstigning til den amerikanske herskende klasse. De analyserer og fortolker ikke kun udenrigspolitik for USA; de hjælper med at forme den. De er en del af dette etablissementet, uanset om de kan lide det eller ej, og deler de fleste af dets værdier og verdensopfattelser. ”
Den jødiske medieforsker Noam Chomsky forklarede dette aspekt som følger : ”Pointen er, at de ikke ville være der, medmindre de allerede havde demonstreret, at ingen behøver at fortælle dem, hvad de skal skrive, fordi de alligevel vil sige det rigtige. De har været igennem socialiseringssystemet.”
Imidlertid udgør mediepersonligheder kun omkring fem procent af det samlede CFR-netværk. Som den følgende illustration viser, har nøglemedlemmer fra det private råd om udenrigsrelationer inkluderet:
- Flere amerikanske præsidenter og næstformænd for begge parter;
- Næsten alle statssekretærer, forsvarssekretærer og statskassesekretærer;
- Mange højtstående kommandanter for det amerikanske militær og NATO;
- Nogle af de mest indflydelsesrige medlemmer af kongressen (især inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik);
- Næsten alle nationale sikkerhedsrådgivere, CIA-direktører, ambassadører for FN, formænd for Federal Reserve, præsidenter for Verdensbanken og direktører for National Economic Council;
- Mange fremtrædende akademikere, især inden for nøgleområder som økonomi og statskundskab;
- Mange topledere på Wall Street, politiske tænketanke, universiteter, NGO’er og Hollywood;
- Samt nøglemedlemmerne i både 9/11 Kommissionen og Warren Commission (JFK)
Harvard-økonom og Kennedy-tilhænger, John K. Galbraith, bekræftede Rådets indflydelse: ”De af os, der havde arbejdet for Kennedy-valget, blev tolereret i regeringen af den grund og havde indflydelse, men udenrigspolitikken var stadig hos menneskerne i Council on Foreign Relations. ”
Princeton University professor og tidligere CFR-medlem Stephen F. Cohen beskrev Rådet som ”Amerikas vigtigste ikke-statslige udenrigspolitiske organisation”, hvis primære rolle er, at “definere de accepterede, legitime, ortodokse parametre for diskussion.” Ifølge Cohen er “CFR virkelig det, som sovjetterne plejede at kalde Nomenklaturas øverste niveau.”
Og ingen mindre end John J. McCloy, den mangeårige formand for Rådet og rådgiver for flere amerikanske præsidenter, huskede tilbage på sin tid i Washington: ”Når vi havde brug for en mand, kiggede vi gennem medlemmerne i rådet og foretog en opringning til New York [dvs. CFR-hovedkvarteret]. ”
Det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel beskrev engang CFR som den “mest indflydelsesrige private institution i De Forenede Stater og den vestlige verden” og et “kapitalismens politbureau”. Både det romersk-inspirerede logo fra Rådet (øverst til højre i illustrationen ovenfor) såvel som dets slogan ( allestedsnærværende – allestedsnærværende) synes at understrege denne ambition.
I sin berømte artikel om “The American Establishment” bemærkede den politiske skribent Richard H. Rovere: “Direktørerne for CFR udgør en slags præsidium for den del af etableringen, der styrer vores skæbne som nation. [Det] undlader sjældent at få et af sine medlemmer eller i det mindste en af dets allierede ind i Det Hvide Hus. Faktisk er det generelt i stand til at sørge for, at begge nominerede er mænd, der kan accepteres af det.”
Indtil for nylig var denne vurdering faktisk berettiget. Således blev den tidligere CFR-direktør George HW Bush i 1993 efterfulgt af CFR-medlem Bill Clinton, som igen blev efterfulgt af CFR “familiemedlem” George W. Bush. I 2008 tabte CFR-medlem John McCain mod den valgte CFR-kandidat, Barack Obama, der modtog navnene på hele sit kabinet allerede en måned forud for sit valg af jøden, CFR Senior Fellow og Citigroup-bankmand Michael Froman. Froman forhandlede senere handelsaftalerne TPP og TTIP, inden han vendte tilbage til CFR som Distinguished Fellow.
Først ved valget i 2016 kunne Rådet tilsyneladende ikke sejre. I hvert fald ikke endnu.
I 2019 blev det bekræftet, at den jødiske, pædofile, menneskehandler og milliardær Jeffrey Epstein havde været, indtil 2009, et medlem og økonomisk støtte til både CFR og Trilateral Commission.
Og med det slutter den originale artikel, men redaktionen på Nordfront har dog nogle ting vi gerne vil tilføje.
Artiklen indleder med at påpege, at ledelsen og topjournalisterne i USA længe var været medlemmer i CFR, men der er en anden vigtig ting som disse også har tilfældes.
Jøder er ekstremt overrepræsenteret i amerikanske medier, men for at være mere præcis i relationen til CFR vil der her følge en gennemgang af et udsnit af de nævnte ledere i medierne i artiklen ovenfor. Magthaverne vil blive opgjort ved navn, om de er en jøde eller ikke en jøde og hvilken organisation de tilhører. De vil kun blive talt med som jøde, hvis der står på deres Wikipedia, at de er en jøde. Dette vil altså betyde, at nogle jøder muligvis vil blive opgjort som ikke jødisk i listen nedenfor, og vores estimat er derfor lavt sat. De første 34 mediepersoner på listen blev undersøgt, og du kan se listen nederst i artiklen.
Af de 34 personer fra listen, som blev undersøgt, var mindst 12 af dem jøder. Det vil sige, at mere end 1 ud af 3 medlemmer af ledelsen og topjournalisterne i USA, der er medlemmer i CFR ud fra denne stikprøve, er jøder på trods af, at de kun udgør 2% af befolkningen i USA. Jøder er altså ekstremt overrepræsenteret blandt den udenrigspolitiskformende organisation CFR. Dette er en meget stor del af forklaringen på USAs zionistiske udenrigspolitik, som vi i Danmark og resten af Norden desværre er blevet en del af.
- 1. Mortimer B. Zuckerman, jøde, New York Daily News og U.S. News & World Report
- 2. Jacob Weisberg, jøde, Slate
- 3. Katrina VandenHeuvel, jøde, The Nation
- 4. James F. Hoge, ikke jøde, Foreign Affairs
- 5. Gideon Rose, jøde, Foreign Affairs
- 6. Moisés Naim, jøde, Foreign Policy
- 7. Jacob Heilbrunn, ingen information, men vi antager ikke jøde, The National Interest
- 8. Francis Fukuyama, ikke jøde, American Interest
- 9. Martin Wolf, jøde, Financial Times
- 10. Gideon Rachman, jøde, Financial Times
- 11. Stephen J. Adler, Adler er et jødisk navn, men der står intet om hans ophav. Vi antager, at han ikke er jøde, Reuters
- 12. Tom Glocer, ikke jøde, Reuters
- 13. Harold M. Evans, ikke jøde, Reuters
- 14. David Schlesinger, Schlesinger er et jødisk navn, men der står intet om hans ophav. Vi antager, at han ikke er jøde, Reuters
- 15. Robert Allbritton, ikke jøde, Politico
- 16. Garrett Graff, ikke jøde, Politico
- 17. Michael Bloomberg, jøde, Bloomberg
- 18. John Michklethwait, ikke jøde, Bloomberg
- 19. Matthew Winkler, jøde, Bloomberg
- 20. Daniel Doctoroff, jøde, Bloomberg
- 21. Randall Lane, ikke jøde, Forbes
- 22. Doyle McManus, ikke jøde, Los Angeles Times
- 23. Shelby Coffey, ingen information, men vi antager ikke jøde, Los Angeles Times
- 24. Rupert Murdoch, ikke jøde – mange påstår det modsatte, men det står ikke på hans wikipedia, og dermed indgår han ikke i statistikken, News Corp
- 25. Maria Bartiromo, ikke jøde, Fox News
- 26. Heather Nauert, ikke jøde, Fox News
- 27. Dan Senor, jøde, Fox News
- 28. Trish Regan, ikke jøde, Fox News
- 29. Linda Vester, ikke jøde, Fox News
- 30. Peter Kann, jøde, Wall Street Journal
- 31. Karen Elliott House, ikke jøde, Wall Street Journal
- 32. L. Gordon Crovitz, på hans wikipedia står intet om hans ophav, og derfor antager vi også, at han ikke er en jøde, men andre steder betegnes han som en jøde, og Crovitz er et jødisk navn. Tag dette som et eksempel på, at vores estimat er lavt. Wall Street Journal
- 33. Robert Bartley, ikke jøde, Wall Street Journal
- 34. Paul A. Gigot, ikke jøde, Wall Street Journal
KILDER:
Swiss Policy Research
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
CFR er ikke blevet skabt for befolkningens skyld i national staterne, men for magt og profit for eliten der ønsker global magt, derfor skal sådan organisationer nedlægges
CFR og lignende organisationer er med til at gøre demokratiet ligegyldigt. Hvorfor taler pressen aldrig om dem? Når ja, de er medlemmer, eller også er deres chef medlem, eller også er de for dumme.
Uhyre vigtig information om en af de mest magtfulde skygge organisationer i dag. At skinne lys på dette og meget mere, er essentielt for at blotte bugen på magt eliten, for vores folk.