Hvad er kulturmarxisme?

KULTURMARXISME: Kulturmarxisme omtales ofte som “kulturel terrorisme” egnet til at undergrave et folks kultur for at nedbryde og splitte folket som del af en del og hersk-taktik forud for en verdensrevolution, men hvad er historien bag?

Kulturmarxismen er marxistisk tankegods, som ligesom marxismen sigter mod en verdensrevolution og verdensregering.

Marxismen blev kendt for verden i 1847 da den jødiske Karl Marx og Friedrich Engels udgav Det Kommunistiske Manifest. Når man taler om kommunisme, er vigtigt at være klar over, at kommunisternes endelige mål var en verdensrevolution og verdensregering, hvor enhver borger er reduceret til medlem af proletariatet, som i praksis herskes over af de få pengestærke internationale børsspekulanter.

I 1800-tallet var den dominerende magt det rige, hvide Vesten, og kommunisterne satte derfor angrebet ind mod Vesten fordi de regnede med, at resten af verden ville falde så snart Vesten var erobret.

Vladimir Lenin.

De første angreb på Vesten

Jøden Vladimir Lenins vision var at angribe Vesten ved at frigøre kolonierne fra Vestens greb, og derefter mobilisere de tidligere kolonier mod Vesten. Lenin mente, at ved at afskære Vesten de vigtige mineral- og energiressourcer i kolonierne, ville Vesten tvinges i knæ.

Jøden Leon Trotsky ønskede at bruge racemodsætninger i arbejdet for verdensrevolutionen, og ønskede at bruge racemodsætningerne mellem sorte og hvide til at frembringe en revolution i USA. Der blev blandt andet, efter pres fra Trotsky, vedtaget et dekret af Socialist Workers Party i New York i juli 1939.
Dekretet begyndte med:

De sorte amerikanere har i århundreder været den mest undertrykte del af det amerikanske samfund og de mest diskriminerede. De er derfor potentielt det mest revolutionære element af befolkningen. De sorte er bestemt til, på grund af deres historiske fortid, at blive selve fortroppen af den proletariske revolution.

Og videre:

Modstanden blandt de farvede racer mod deres imperialistiske undertrykkere er en af de vigtigste kræfter som kan bruges mod det bestående samfund, og derfor opfordrer vi til fuldstændig ubetinget og ubegrænset støtte til de farvede racers frihedskamp.

Leon Trotsky.

Den kulturelle terrorisme tager form

To andre ledende marxistiske intellektuelle, Antonio Gramsci i Italien, og den jødiske George Lukacs i Ungarn, arbejdede efter første verdenskrig også med spørgsmålet om hvorfor arbejderklassen ikke gjorde oprør. De kom begge frem til det samme svar, som var, at arbejderklassen var indoktrineret af den vestlige kultur, og at denne måtte fjernes før man kunne få en kommunistisk revolution. Dette blev starten på den ”kulturelle marxisme”, hvor der lægges vægt på ødelæggelsen af de vestlige samfund ved at ødelægge kulturen, i stedet for at gøre dette udelukkende med økonomiske og politiske virkemidler, som i Marxs og Engels skrifter.

Gramsci er blevet berømt for at planlægge en strategi for hvordan Vesten kan ødelægges indefra. I stedet for at satse på, at den troløse arbejderklasse skulle gøre oprør, så burde man, ifølge Gramsci, satse på ”den lange march gennem institutionerne”. Marxisterne skulle erobre skolerne, medierne, kirkerne og i det hele taget alle institutioner som kunne bevare den vestlige kultur. Gramscis strategi har været særdeles vellykket i Vesten. Faktisk er alle vore kulturelle institutioner nu erobret af marxisterne; i Danmark var 68-oprøret i realiteten en marxistisk erobring af landets institutioner.

Seksualundervisning i skolerne var vigtig for at nedbryde den vestlige kultur, anså George Lukacs.

George Lukacs har haft en endnu større indflydelse end Antonio Gramsci. I 1918 blev han kulturminister i den kortlivede Bela Kun-regering i Ungarn. Han stillede det berømte spørgsmål: ”Hvem vil redde os fra den vestlige kultur?”, og som svar på dette institutionaliserede han det han kaldte ”kulturel terrorisme”. En af de vigtigste komponenter i denne kulturelle terrorisme var at introducere seksualundervisning i de ungarske skoler.

Dette angreb på Ungarn var dog meget mislykket. Den ungarske arbejderklasse blev så rasende, at Lukacs blev jaget ud af Ungarn. Lukacs dukkede imidlertid op på en såkaldt ”marxistisk uge” i Tyskland i 1923. Dette seminar blev sponsoreret af en ung jødisk millionær-marxist ved navn Felix Weil. Weil og andre deltagere på seminaret blev fascineret af Lukacs teorier om kulturmarxisme.

Weil brugte derfor dele af sin formue på at oprette et institut ved universitetet i Frankfurt, som senere ville blive kendt som Frankfurterskolen. Formålet med Frankfurterskolen var at finde en måde at rekruttere nye klasser til verdensrevolutionen, efter at arbejderklassen havde forkastet tesen om revolution. De intellektuelle byggesten som Frankfurterskolen lagde, er i dag blevet til kulturmarxisme, eller mere populært kendt som ”politisk korrekthed”.

Fra venstre: Max Horkheimer og Theodor Adorno.

Hjernevasken sættes i system

I 1930 fik Frankfurterskolen en ny direktør, den jødiske Max Horkheimer. Senere kom andre intellektuelle til, som jødiske Theodor Adorno, de jødiske psykologer Eric Fromm og Wilhelm Reich, og en ung jødisk student ved navn Herbert Marcuse. Man brød da med traditionel marxisme som sagde, at kulturen blev bestemt af økonomiske faktorer, og postulerede, at kultur er en selvstændig og vigtig del af samfundet. Endvidere konstaterede man, at arbejderklassen aldrig ville gennemføre en verdensrevolution, og at det derfor var nødvendigt at finde nye klasser som ville støtte verdensrevolutionen. Spørgsmålet om hvilke klasser der skulle erstatte arbejderklassen som spydspidser i verdensrevolutionen, blev først besvaret mange år senere af Herbert Marcuse.

Frankfurterskolen arbejdede med at lave en syntese mellem Karl Marx og Sigmund Freud. Frankfurterskolen, under indflydelse af blandt andre Freud, forstod, at ved at appellere til massernes følelser, kunne man opnå meget mere, end man kunne ved at appellere til massernes fornuft. Sigmund Freuds nevø, Edward Bernays (som praktisk talt er ukendt i dag, men som er en af personerne, som har haft den største påvirkning på det 20. århundrede), udviklede teorien om hvordan masserne kan hjernevaskes.

Sigmund Freud.

Bernays teorier er videreudviklet af blandt andre det britiske Tavistock Institute, og takket være moderne kommunikationsmidler som presse, radio, TV, film osv., er hjernevasken af masserne nu omtrent allestedsnærværende og nærmest fuldkommen.

Et af de mest indflydelsesrige tekster fra Frankfurterskolen var ”Den Autoritære Personlighed” af Theodor Adorno. Denne tekst er en kamptekst mod ”fordomme og diskriminering”, først og fremmest hvides diskriminering af sorte. Senere fulgte Betty Friedman op med sin feministiske revolution, rettet mod vestlige mænd. Hvide heteroseksuelle mænd blev beskrevet som ærkeskurke i dramatikken, og de skulle blive anklaget for racisme, sexisme, homofobi og andre mindre hyggelige ting. Hensigten med alt dette var at ødelægge den hvide vestlige civilisation.

Globalist-sponsorerede feminister hylder hvidt folkemord.

Angrebet på moral og normer

Trotskys teori om permanent revolution blev af Frankfurterskolen gennemført med noget de kaldte ”Critical Theory”. I Max Horkheimers version var dette en social teori om at rette kritik mod alle sider af det vestlige samfund, med den hensigt at ødelægge det. Horkheimers teori førte til en ekstrem destruktiv kritik af alle sider af det vestlige samfund, og var specifikt rettet mod tro, sammenhold, normer, familie, moral, tradition, kultur, seksualmoral, loyalitet, patriotisme, maskulinitet og nationalisme, samt konservatisme.

Frankfurterskolen flyttede til USA da nationalsocialisterne kom til magten i Tyskland i 1933, men de fleste tilknyttet skolen flyttede tilbage til Tyskland efter 1945. Herbert Marcuse blev efter krigen i USA og viste sig at have en fabelagtig evne til at popularisere kulturel marxisme, og har haft en enorm påvirkning af senere generationer. Hans ”Eros and Civilization” benytter sig af syntesen mellem Marx og Freud og argumenterer for at frigøre Eros, for at skabe det han kalder ”polymorf perversitet”. Dette var en videreførelse af George Lukacs tanker om at bruge seksualitet til at ødelægge den vestlige civilisation. ”Eros and Civilization” blev umådelig populær i hippiebevægelsen i 60’erne.

Marcuse skrev i «The Carnivorous Society», [1970]:

Man kan med rette tale om en kulturel revolution, siden protesten er rettet mod hele det kulturelle etablissementet; inklusiv moralismen i det eksisterende samfund. Der er en ting vi kan sige med fuld sikkerhed, og det er, at den traditionelle idé om revolution ikke eksisterer længere. Disse idéer er gammeldags. Hvad vi må opnå, er en type diffus og spredt opløsning af det etablerede system.

Hvad Marcuse mente med ”en slags diffus og spredt opløsning af systemet” blev tydeliggjort da han forkyndte det han kaldte ”Great Refusal”; en proces, hvor man ved hjælp af seksuel frigørelse samt sort og feministisk revolution blandt studenter, kunne overtale studenterne til at hade den hvide vestlige kulturarv. Marcuse brugte godtroende studenter som nyttige idioter ved at udnytte deres sympati for de fattige og undertrykte farvede folk i verden. Resultatet var, at studenterne støttede Trotskys permanente revolution uden at studenterne forstod hvad spillet i virkeligheden handlede om.

Historien gentager sig…

Det er vigtigt at forstå, at frigørelsen af sorte og kvinder ikke var et mål, men et middel for marxisterne. Kulturmarxisterne brugte sorte og kvinder som nyttige idioter for at fragmentere samfundet med en del og hersk-taktik. Den egentlige hensigt med dette var at ødelægge den vestlige, hvide civilisation og derefter gennemføre verdensrevolutionen og indføre en verdensregering.

Frankfurterskolen ændrede som sagt Marxs teori om revolution, for at inkludere Freuds teori om det underbevidste. Hovedfokusset for kulturmarxisterne var at omforme underbevidstheden hos de vestlige mænd og kvinder. De havde som mål at lave den vestlige mand om til et nyt menneske; en person som reagerer passivt på provokationer af enhver slags.

Tro, holdninger og værdier, som var herskende i vesten skulle opløses og millioner af vestlige mænd og kvinder ville senere komme til at tro og værdsætte det modsatte af hvad de tidligere troede og værdsatte. Det var en tankens revolution.

Opløsningen af den moralske orden forsaget af kulturmarxisterne, førte blandt andet til en ændret opfattelse af den hvide race. Værdien af den hvide race generelt, og vestlige mænd specielt, blev nedvurderet, samtidig med at værdien af alle andre blev øget. Dette blev gennemført ved smart propaganda, specielt i skolens lærebøger og i medierne.

Kulturmarxisterne var utrolig dygtige til at påstå at vestlige mænd var skyld i alle verdens problemer og elendigheder, herunder krig, slavehandel, racisme, sexisme, homofobi, xenofobi samt undertrykkelse af de lavere klasser. De spillede på følelser og dæmoniserede den hvide mand på alle måder.

Opløsningen af den moralske orden i vesten, sammen med en systematisk ødelæggelse af værdiopfattelsen af alt vestligt er grundlaget for næste skridt, hvilket er fysisk ødelæggelse af den hvide civilisation. Kulturmarxisterne opmuntrer til abort, prævention, skilsmisse, homofili, karrierekvinder, narkotika, blandede ægteskaber og ubegrænset indvandring af racefremmede til hvide lande, samt ødelæggelsen af kernefamilien. Dette reflekterer hvad de kulturelle marxister hævder; forplantning hos hvide mennesker er af det onde, og det som forhindrer hvide menneskers forplantning er af det gode.

Hvide kvinder skal ”realisere” sig selv gennem job, karriere og uddannelse. Børn og familieliv er en hindering, ifølge kulturmarxismen.

Det er her vigtigt at forstå den egentlige hensigt med kommunisme og marxisme. Hensigten med kommunisme (marxisme) er ikke at dele goderne. Hensigten med kommunismen er at samle al magt på få hænder, og skabe et samfund hvor nogle få lever i luksus, mens resten lever i fattigdom eller middelmådighed. Dette er måden kommunismen har fungeret på op gennem historien.

Konspirationen er overvældende dokumenteret og enormt synlig i dagens samfund. Marxisterne har knoklet stenhårdt i 150 år for at ændre det hvide Vestens opfattelse af sig selv, med hensigten at igangsætte en proces som fører til social opløsning hvor det hvide Vesten bliver udslettet.

At kalde det en konspiration er sådan set en smule misvisende, for store dele af konspirationen har været udført i det åbne og ikke været forsøgt skjult. De marxistiske socialrevolutioner, som arbejder på at fremme opløsningen af den vestlige magtstruktur, har produceret et enormt antal bøger om dette. Denne litteratur omfatter værker af Marx, Engels, Lenin, Trotsky, Antonio Gramsci, George Lukács, Ernst Bloch, og fra Frankfurterskolen personer som Max Horkheimer, Theodor Adorno, Erich Fromm, Wilhelm Reich, Leo Löwenthal, Frederick Pollock, Franz Neumann samt Herbert Marcuse.

En af de bedste, og bestemt den mest kendte beskrivelse af det kommende globale diktatur, er George Orwells ”1984”. Denne bog bliver normalt læst som fiktion i dag, men stemmer skræmmende meget overens med hvordan verden ser ud i dag, og hvor vi er på vej hen.

”Hvis du vil have et billede af fremtiden, forstil dig da en støvle som træder på et menneskeansigt FOR ALTID!”