Behersk Livet # 13: Hjertelig godhed

BEHERSK LIVET: Det er vigtigt at handle godhjertet overfor sine kammerater. Altid at forsøge at forstå, inspirere og hjælpe hinanden.

Nogle mennesker tror, ​​at de er nødt til at bevise deres handlingskraft, deres mentale skarphed eller deres soldaterholdning gennem hensynsløshed og brutalitet over for deres medmennesker. De glemmer, at indre modenhed og ægte storhed også inkluderer hjertelig godhed.

Den primære forudsætning for udvikling af personlig hjertelig godhed er en indre åbenhed og kærlig forståelse. Enhver, der ikke har en solid forståelse af blomstens bly skønhed, kommer respektløst til at trampe den ned i snavset. De, der ikke er i stand til at forstå det ædle dyrs værdier og karakteristika, bliver hurtigt afhængige af sanseløs dyrplageri. De, der på grund af hård egoisme ikke gør en indsats for at forstå dybet af deres medmenneskers karakter og særegenheder, aldrig vil være i stand til personlig hjertelighed og er derfor ikke egnet til nogen form for ledelse. Mennesker er så rige og forskellige, deres liv så forskelligartede, at ingen skal vove overfladisk at dømme alle mennesker på grundlag af en livløs ordning. Et skarpt og groft ord, der ryster og vækker en person, kan let deprimere en skrøbelig sjæl til håbløshed. En velafbalanceret gestus, der skæmker en person stor kraft, vil af en anden end ikke blive betragtet.

At forstå medmenneskers indre, retter sig på samme måde mod deres gode egenskaber og deres mørke sider. Især når en person er svag, trængende, fattig eller underordnet, behøver han en dyb og kærlig forståelse.

Dyb og personlig forståelse har en indre samklang, sjælelig harmoni og et indre fokus som resultat. To mennesker, der forstår hinanden gensidigt, vil være i stand til at arbejde med langt mere kraft på en fælles opgave end to mennesker, der føler en indre fremmedgørelse. Hvis ledere og følgere gensidigt, ærligt og hjerteligt stræber efter at forstå hinanden, vil de smelte sammen til et frugtbart fællesskab, fuld af vitalitet. Den dybeste viden og opdagelse af menneskets væsen formidler ikke den nøgtern forståelse, men den hengivne kærlighed og dybe inderlige godhed. Menneskelig forståelse og hjertelig godhed inspirerer medmennesker til et gensidig udbytte. Denne velvillige forståelse betyder, at værdier også kan findes i det mest underordnede menneske, og i den mest modbydelige ondskabsfulde kan man på denne måde også stadig finde spor af godhed. Denne gode gnist tænder ofte igen og klinger harmonisk med den forståendes ædle kræfter.

Ud af forståelse og indre harmoni vokser en let skænkende og en værdsættende modtagelse. En af de største glæder i menneskets liv er, når man er trængt ind i en sjæls dybder, fundet en indre resonans og derefter kan give den person råd, hjælp, ledelse og berigelse. Det er noget vidunderligt, når man fra sin egen indre rigdom kan give håb, kraft, lys og varme til dine medmennesker. Lederens største lykke er at udstråle den energi, skaberen har givet sine tilhængere. Naturligvis kan en egoist aldrig udstråle denne godhed. Kun dem, der har opdraget sig til uselvisk selskab, har kraften i evig hjertelig godhed.

I denne inderlige godhed ligger solens energi. Det kan vække nyt liv, udstråle lys og varme og fungere som en vejviser til nye verdener. Men hjertelig godhed betyder også en indre evne til at modtage. Der er mennesker, der føler ubehag, irritation og fjendtlige, når nogen forsøger at henvende sig med et råd, en gave eller et forslag. De forvandler sig selv på denne måde til triste, glædesløse eremitter.

Ethvert menneske har brug for hjælp på en eller anden måde og er ufuldkommen. Ethvert menneske er modtageligt for forslag, berigelse og vitalisering. Derfor må hver person med inderlig hjertelighed være åben for de gaver, som hans medmennesker bringer. Ligesom blomsten drikker nattens dug og solens lys for at vokse og blomstre, så må mennesket modtage de kræfter, der strømmer til det for at vokse, modne og udvikle sig. Overalt i et fællesskab af givere og modtagere af betænksom hjertelig godhed, vil virkelig frugt vokse.

Mange forveksler hjertelig godhed med svaghed, blødhed, slaphed og sentimentalitet. Nogle mennesker afviser hjertelig godhed som noget livløst. Men de skjuler deres egen svaghed og usikkerhed bag den ydre brutalitet.

Faktisk kræves en enorm stærk karakter og sjælsom energi for at bevare sin hjertelige godhed over tid og ikke kun til dagligt vise den udadtil, men også realisere den i det dybeste indre. Tyskerne er ofte blevet kaldt barbarer. Enhver tysk mands stolthed vil være specielt at pleje sin inderlige godhed og således sikre sit folks åndelige rigdom.

Tidligere publicerede kapitler:
Behersk Livet: Forord
Behersk Livet #1: Forpligtelse
Behersk Livet #2: Bevægelse
Behersk Livet #3: Livsbekræftelse
Behersk Livet #4: Indre frihed
Behersk Livet #5: Politisk frihed
Behersk Livet #6: Tysk tro
Behersk Livet #7: Tillid
Behersk Livet #8: Kærlighedens kraft
Behersk Livet #9: Udholdenhed
Behersk Livet #10: Tålmodighed – at kunne vente
Behersk Livet #11: Ydmyghed
Behersk Livet #12: Karakterstyrke
Behersk Livet #13: Hjertelig godhed
Behersk Livet #14: Tapperhed
Behersk Livet #15: Retfærdighed
Behersk Livet #16: Renhed
Behersk Livet #17: “Zucht” – avl og tugt
Behersk Livet #18: Høflighed
Behersk Livet #19: Ofring og afkald
Behersk Livet #20: Behersk Livet