Jerusalem vs. Athen

JØDESPØRGSMÅLET: «Tinder-svindleren», jødiske Simon Leviev, er nu løsladt fra israelsk fængsel, angiveligt på grund af coronakrisen. Han blev i december idømt 15 måneders fængsel for svindel og tyveri begået i Israel for over to år siden. Hans millionsvindel af kvinder i Europa og USA kommer han sandsynligvis aldrig til at stå til ansvar for.

Simon Leviev. Foto: Tone Kristiansen

Simon Leviev, født Simon Yehuda Hayut, blev berygtet i Norden efter at Cecilie Fjellhøy fra Lillestrøm stod frem med sin historie i VG. På baggrund af dette begyndte avisen en reportageserie i april 2019, som optrævlede Levievs kriminelle aktiviteter, og konkluderede, at han har snydt en række kvinder for et millionbeløb. Da nettet begyndte at stramme om Leviev, efter at det europæiske politi endelig begyndte at undersøge sagen under pres fra ofrene, blev han arresteret af det græske politi og af en eller anden grund straks overdraget til de israelske myndigheder.

Leviev er tidligere dømt i Europa. Efter at have svindlet en finsk kvinde blev han dømt til tre års fængsel efter finsk lov. Han blev dog hurtigt overført til Israel til afsoning, men blev aldrig fængslet, derimod levede han i denne periode et afslappet liv i frihed, i Tel Aviv. Han kommer imidlertid ikke til at stå til ansvar for sin svindel i Europa og USA. Retseksperter i Israel er klar over, at jøder der begår svindel i udlandet, ikke kan dømmes for dette. De kan imidlertid blive dømt for kriminel aktivitet, som i Finland, men da mod løftet om, at de tillades at afsone i Israel. Og igen, som i eksemplet med Finland, betyder dette i virkeligheden blot, at de får beskyttelse af Israel og muligheden for at leve et liv med frihed i dette land.

Årsagen til denne retspraksis findes i den jødiske Torah-baserede lovgivning Halacha, hvor der er en klar distinktion, «en afgrundsdyb forskel», mellem jøder og ikke-jøder («mellem de to blodtyper»), og hvor der dermed også er afledt to forskellige retspraksisser (en klar indikation gives måske af det faktum, at i Toraen omtales jøder som «menneske», mens ikke-jøder kaldes netop det: «ikke-jøde»). Kort sagt betyder dette, at visse handlinger, der i vestlig retspraksis ville blive klassificeret som en lovovertrædelse, ifølge Halacha ikke er en lovovertrædelse, hvis handlingen er begået af en jøde mod en ikke-jøde. I Sanhedrin-lovene fra Halacha heder det blandt andet, at «en [jøde], der slår en ikke-jøde, ikke skal straffes». Mens loven senere bestemmer, at «en ikke-jøde, der slår en jøde, skal straffes med døden». Svindel er i øvrigt også konkret tilladt over for ikke-jøder, og kun ikke-jøder. I Bechorot-lovene i Halacha hedder det, at «til en partner [jøde] giver du det tilbage, der er tilegnet gennem svindel, men du skal ikke give det tilbage til en ikke-jøde».

Fjellhøy og mange andre Shiksa’er (ikke-jødiske kvinder) måtte desværre lære den talmudiske mentalitet og praksis på den hårde måde.

Kilder:
VG
VG
Daatemet.org