Racen – ikke landet

Jeg vil gerne, en gang for alle, forsøge at klarlægge et vigtigt punkt i vores filosofi om nationalsocialismen, der misforstås (ofte med vilje) af vores meningsmodstandere eller dem der på grund af manglende viden, ikke forstår. Vi fokuserer hovedsageligt på racen, ikke på landet. Det er racen, der er altafgørende, ikke nationalstaten.

Det vi kæmper for er, at vores folk, vores race, skal overleve. At jordkloden fortsat vil rotere med ariere på dens overflade. Vores hovedmål i kampen er ikke, at Sverige eller Danmark skal overleve som et land. Eller endda de nordiske lande.

Misforstå mig ikke, Sverige, Danmark og Norden har været vores folks hjem i tusindvis af år, og vi har gennem historien gjort dette land til vores bopæl og territorium, og der ingen tvivl er om at vi til den sidste dråbe blod vil forsvare vores fædreland, vores kultur, og alt andet som er udviklet til at være tæt forbundet med os. Men for at gøre det tydeligt; Et Norden uden nordiske mennesker er ikke værd at forsvare. Ikke for et sekund.

Når vi taler om at skabe et frit Norden, så er det et Norden fri for multikultur og anti-svensk åndelig gift vi stræber efter. Et frit Norden for frie nordiske mennesker, styret af nordiske mænd og kvinder!

Had?
På gaden bliver vi ofte spurgt af folk, undertiden alvorlige, men som regel fra personer, der ønsker at være morsomme, “hader du mig, jeg kommer fra (valgfri, ofte europæisk land)?” eller “min bedstemor er indvandrer fra (valgfri, ofte europæisk land)”.

Lad mig lægge ud med at påpege, at vi ikke hader nogen individer i verden på baggrund af deres racemæssige ophav, ikke så længe de ikke aktivt har gjort sig selv til fjende af vores folk eller har allieret sig med disse. Had er et stærkt ord, et ord, som mange mennesker er bange for at bruge. Det er jeg ikke.

I ærlighedens navn hader jeg alt, hvad der vil gøre mig og mine kære ondt. Jeg hader, så det gløder i mig. Jeg hader den eller det, der kommer imellem mig og min familie, ligesom jeg hader dem, der handler for at skade min race! Uden had ville jeg ikke have været ren i min kærlighed. Til familien eller til racen.

Så nej, vi hader dig ikke, fordi du eller din bedstemor kommer fra Ukraine, Bosnien, Italien eller endda Uganda. Vi hader ikke dig, så længe du ikke aktivt allierer dig med systemet og de mørke kræfter, der vil udslette vort folk. Men gør du det, spiller det ingen rolle hvilket land du kommer fra, eller hvilken race du tilhører.

Desuden er det, ud fra et nationalsocialistisk perspektiv, egentlig ret irrelevant hvilket land du eller din bedstemor stammer fra. Det interessante er den race, du blev født i.

Der findes ariske mænd og kvinder på alle kontinenter, hvor de har levet i meget lang tid. Der fødes hver dag ariere i forskellige lande på jorden og nogle af dem har rødder i disse lande som strækker sig flere hundrede år tilbage, måske endda tusindvis af år.

Det er denne race, denne enhed, som vi i Modstandsbevægelsen kæmper for. Selvom vi opfordrer alle ariske mennesker i hele verden til at stå ved vores side og kæmpe, ​​må vi præcisere, at en racefremmede ikke er velkommen som aktivist i Tyr-runens fællesskab. Disse kan dog, såfremt de lever deres liv efter grundlæggende nationalsocialistiske principper, blive støttemedlemmer i Modstandsbevægelsen. Hvilket de måske burde, eftersom hele vores planets fremtid i sidste ende vil afhænge af den nationalsocialistiske verdensanskuelses triumf.

Anti-nationalister?
Er vi så anti-nationalister? Nej, vi er præcis det modsatte. Nationalsocialismen er, selv om det indebærer og betyder så meget mere end disse to begreber, opbygget af ordene, nationalisme og socialisme. Ligesom jeg er en fuldt overbevist socialist, så er jeg også nationalist til fingerspidserne, ingen tvivl om det. ”Nation” stammer fra latin og den korrekte oversættelse er ”fødsel”, ”et folk”, ”en stamme” eller ”race”.

At være nationalist uden at være racebevidst er ligeså afsindigt, som at være socialist uden at være nationalist. Men dette, kære læser, er et andet emne …