Skyhøje ledighedstal: Kan være højere end finanskrisen 2007-2009

CORONAKRISE: De voldsomt stigende ledighedstal kan reelt være langt højere end de ser ud. Økonomer frygter mørketal. Krisens alvor sammenlignes med Tyskland i 20’erne og USA i 30’erne.

Coronakrisen har på få uger sendt antallet af tilmeldte ledige i Danmark på himmelflugt. Men tallene dækker kun over de personer, der har meldt sig ledige hos myndighederne. Langt flere kan være på vej, når kalenderen runder den første.

For ansatte, der har et opsigelsesvarsel, vil normalt først melde sig ledige, når det er udløbet. Og dermed vil en stor mængde opsagte endnu ikke have meldt sig i statistikken.

– Der er desværre en betydelig risiko for, at der er et stort mørketal. For rigtigt mange lønmodtagere har et opsigelsesvarsel på en måned eller tre måneder.

– Så der er desværre en risiko for, at der kommer en ketchupeffekt omkring 1. maj, hvor de begynder at tælle med i statistikken. Og igen omkring 1. juli, siger cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen.

Den holdning deles at cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted.

– Der er en del mennesker, der har længere opsigelsesvarsler og ikke bare kan blive fyret fra den ene dag til den anden. Det betyder, at der godt kan vente os en andenbølge af ledige, som vi ikke har set endnu, siger han.

Ingen af de to økonomer vil sætte tal på, hvor stor de vurderer effekten til være. Men begge mener, at ledigheden vil stige til situationen efter finanskrisen – måske endda værre.

Her steg bruttoledigheden – antallet af jobparate 16-64-årige, der modtager understøttelse eller uddannelseshjælp – fra 58.809 i juli 2008 til 175.185 i januar 2013 ifølge Danmarks Statistik. En stigning på 116.676 personer.

Siden 9. marts har netto 42.178 meldt sig ledige under coronakrisen. Ved udgangen af februar var der 103.900 bruttoledige.

– Det vil ikke komme bag på mig, hvis vi også ser en stigning på over 100.000 bruttoledige under denne her krise, siger Mads Lundby Hansen.

Hvor stort tallet bliver vil have en effekt på, hvor hurtigt Danmark kommer ud af krisen. Groft sagt er de to motorer i dansk økonomi den indenlandske efterspørgsel og så eksport. Jo flere ledige, jo dårlige vil det går for førstnævnte.

– Det er klart, at jo mere arbejdsløsheden når at stige, jo sværere bliver det at få gang i økonomien igen, fordi folk vil blive nervøse og forsigtige med at bruge penge, sige Erik Bjørsted.

Læs også: «Jeg byder dårlige tider velkommen, så vi sammen kan skabe bedre!»

Sammenligner med Tyskland i 20´erne

Kerstin Hessius, som er tidligere vicedirektør for Sveriges nationalbank og administrerende direktør for den tredje AP fond spår, at Sverige kan blive ramt af en dyb økonomisk krise på grund af Coronavirusset.

– Det som sker nu er, at der ikke findes nogen efterspørgsel i nogle brancher. Alle virksomheder reducerer udgifterne, men de har ingen indtægter overhovedet. Konsekvenserne er, at arbejdsløsheden stiger sekund for sekund, siger hun til SVT.

Hun mener, at konsekvensen kan blive betydelig massearbejdsløshed.

– Det er massearbejdsløshed det drejer sig om, arbejdsløshed på 20 til 40 procent. Det betyder, at der findes meget få virksomheder at gå til. Der er til og med en risiko for at vi med alle disse penge som pumpes ud, at vi får hyperinflation sideløbende med at vi ikke har nogen efterspørgsel i økonomien, forklarer hun.

– Man må begynde at gå tilbage og sammenligne med Tyskland i 20’erne og USA i 30’erne. Man må forstå alvoren af dette.

Inflation og massearbejdsløshed i 1920’ernes Tyskland førte til at folket mistede troen på det liberale demokrati, som den daværende Weimar-republik hvilede på. I stedet gav flere og flere sin støtte til den voksende nationalsocialistiske bevægelse, hvilket førte til at Adolf Hitler i 1933 blev valgt som Tysklands rigskansler og hurtigt kunne redde landet fra ruinerne.

Kilder:
Nordfront
Finans