Den cimbriske krig, da danske stammer bragte Rom i knæ
HISTORIE: Den cimbriske krig, som truede romeriget eksistens, foregik mellem 113 f.v.t. til 105 f.v.t. Her kæmpede blandt andet tidelige danske stammer mod Romerriget for at få nyt land, som det cimbriske folk så desperat havde brug for.
Cimbrertoget
Fra omkring 120 f.v.t. drog cimbrerne (cimbri) med tilslutning fra to andre folkegrupper, ambronerne og teutonerne, hærgende ned igennem Europa, mænd, kvinder og børn. De var efter sigende fordrevet fra deres hjemland af en stormflod og var nu på jagt efter et nyt sted at slå sig ned. I 113 drog de ind i det østlige alpelandskab Noricum, hvor romerne sendte en hær imod dem, som blev slået. Herefter fortsatte de ind i det sydlige Gallien (Sydfrankrig), som kort forinden var blevet gjort til romersk provins, og sendte en anmodning til det romerske senat om at få tildelt et sted at bo. Det blev afslået, og nye romerske hære blev sendt imod dem, men blev slået gang på gang og led et kæmpe nederlag ved Arausio (Orange) i 105.
Situationen var nu blevet kritisk og vanærende for romerne, som imidlertid fik en pause ved, at cimbrerne og teutonerne delte sig. Cimbrerne drog først sydover Pyrenæerne for – uden held – at søge lykken dér og kurede derefter på deres skjolde ned ad Alperne ind i Norditalien, mens teutonerne blev i Gallien. I mellemtiden var den romerske feltherre Gajus Marius vendt sejrrig hjem fra krigen mod kong Jugurtha i Nordafrika. Han fik nu kommandoen i nord, og hans tropper tilføjede teutonerne et afgørende nederlag ved Aquae Sextiae (Aix-en-Provence) i 102 og tilintetgjorde cimbrerne året efter ved Vercellae i Po-sletten. Cimbrertoget var forbi.
Her er en mere dybdegående gennemgang af Mimir´s Brunnr på youtube.
KILDE:
Danmarkshistorien
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Fantastisk
Godt indlæg.