Zions vises protokoller #1

JØDISK MAGT: Nordfront bringer her første del af den danske oversættelse af “Zions vises protokoller”, den verdenskendte og mest omtalte, mest oplysende og aktuelle bog. Bogen er udgivet i 1920 og teksten bærer derfor præg af tidens sprog. 

Indledning:

Denne Bog er Verdens mest læste Bog, mest omtalte Bog, mest aktuelle Bog, den er Verdens interessanteste Bog, fordi den er Verdens mest oplysende Bog.

Den giver nemlig intet mindre end en fuldkommen Afsløring af, Oplysninger om og Forklaring paa, hvem der er de sande – hidtil skjulte – Ophavsmænd til Verdenskrigen og til det Kaos og den Forvirring, der hersker, i nogle Lande, og de meningsløse og ulovlige Strejker og Uroligheder, der hersker i andre Lande. – Og disse Afsløringer og Oplysninger har faaet al den Bekræftelse, man kan ønske sig ved en nøjagtig Opfyldelse gennem nitten Aar (Manuskriptet kom allerede 1901 i Nilus’ Besiddelse) og kan derfor ikke lade tvivl tilbage i noget klart seende og logisk tænkende Menneskes Sind. – Dette er sikkert ogsaa Grunden til Bogens uhyre Verdenssucces – trods Bladenes Tavshed.

Bogen – som den her foreligger, er kun et Uddrag af den russiske Udgaves 4. Oplag. S. Nilus fik, som omtalt, Manuskriptet. allerede i 1901, første oplag kom i 1902 under Navnet “Det store i det ringe”; sidste Oplag kom i Rusland kort før Revolutionens Udbrud og udlsolgtes da paa et Par Dage, hvorefter der blev budt fabelagtige Summer – lige op til 1500 Rubler – for eet Eksemplar.

Bogen er siden da kommet rundt i Verden paa svensk, fransk, tysk og engelsk, og er bogstavelig talt revet væk i Oplag efter Oplag – trods Bladenes “enstemmige” Tavshed.

Denne Tavshed vil ikke forundre nu, da Publikum – herhjemme som i Udlandet – ved, og til Overflod kan faa denne viden bekræftet ved Læsning af Pragertalen og Protokollerne, at samtlige Blade – med ganske enkelte Undtagelser – er jødekøbte, jødeholdte og derfor jødevenlige. Publikum er som bekendt ikke jødevenligt – længere, hverken herhjemme eller andetsteds.

Vi aftrykker her en Artikel som mirabile dictu (underligt at sige) har staaet i det store, ansete, engelske Blad “Times” for 8. Maj 1920.

At “Times”, der i Saxlunds udmærkede og vel underrettede bog: ” Jøde og Gojim” nævnes som et afgjort Jødeblad, -har været nødt til at optage Artiklen, har sikkert haft sine meget tvingende Grunde.- Artiklen skyldes utvivlsomt en af Englands mest fremragende og formaaende Mænd..

Det er interessant at se, hvorledes Forfatteren, – der i Midten, i Kernen af Artiklen ikke lader Læseren i Tvivl om sin Mening og Dom over Protokollerne, – hvorledes han baade i Indledningen og Slutningen, ved en fingeret Forargelse over, at en saadan Bog, hvis den kun er en ondskabsfuld, løgnagtig Bagvaskelse af Israel, faar Lov at passere uomtalt, forsøger at lokke Jøderne frem fra deres Smuthuller til en aaben Drøftelse og indgaaende Behandling af Bogen.

Denne Pressens – eller sandt sagt Jødernes talende Tavshed om Protokollerne – er i sig selv det mest fældende Vidnesbyrd om deres Skyld. Thi hvis Protokollerne er usande, vilde noget da have været rimeligere og naturligere, end at Jøderne, alle som een, mødte frem og forsvarede deres af Protokollerne ganske tilsølede og tilintetgjorte “Ære”.

Men – tværtimod – Jøderne har været tavse om denne Sag i 18 Aar – siger og skriver atten lange Aar! Er det ikke mærkeligt?

Giver det ikke En noget at tænke paa?

Og er det ikke ogsaa et næsten overbevisende Faktum, at medens Bogen i Rusland under Zardømmets ikke alt for Liberale Regime fik Lov at passere lige fra 1902, saa er der nu under Jøderegimentet Dødsstraf for at eje Bogen? –

Hvordan mon det var gaaet Bogen herhjemme under en Zahle-Brandes-Rode-Regering? –

,,Times” Artikel fra 8de Maj. 1920:

,,Den jødiske Fare.”

Et opsigtvækkende Stridsskrift.

(Fra vor Korrespondent.)

Times har endnu ikke omtalt denne mærkelige lille Bog, hvis Udbredelse imidlertid stadig er voksende, og hvis Indhold kan forekomme et tænkende Publikum foruroligende. Aldrig før er en Race og et Trossamfund blevet beskyldt for en uhyggeligere Sammensværgelse. Vi i dette Land, som lever i god Forstaaelse med mangfoldige Repræsentanter for Jødedommen, har Grund til at forlange, at den offentlige Kritik skal tage. sig af denne jødiske Bussemand og gøre det af med den eller henvise den til det Sted, hvor den Slags ondskabsfuld Litteratur hører hjemme.

Til Trods for den paatrængende Nødvendighed af en upartisk og udtømmende Kritik, har denne Pjece faaet lov til at Passere næsten uantastet. Ganske vist forkyndte den jødiske Presse, at den antisemitiske Tendens i “Den jødiske Fare” vilde blive paavist. Men bortset fra en utilfredsstillende Artikel- i et Nummer for 5. Marts af ” Jewish Guardian” og fra et næsten lige saa utilfredsstillende Indlæg i ” Nation” for 27. Marts har denne Paavisning endnu ikke fundet Sted.*) Artiklen i ” Jewish Guardian” er utilfredsstillende, fordi den især beskæftiger sig med Stridsskriftets Forfatters personlige Egenskaber, med den russiske reaktionære Propaganda og det hemmelige russiske Politi. Den berører ikke det fundamentale Spørgsmaal i “de lærde Ældste fra Zions Protokoller”. Den blot russiske Side ved Bogen og dens glødende Rettroenhed er ikke dens mest interessante Egenskab. Dens Forfatter, Professor S. Nilus, som var en underordnet Embedsmand i Departementet for fremmede Religioner i Moskva, havde uden Tvivl Adgang til mange Arkiver og Offentliggjorte Dokumenter. Paa den anden Side vil det verdensomspændende Maal, der sættes i “Protokollerne”, som han har indføjet i sin Bog “Den jødiske Fare”, der nu er oversat til Engelsk, ikke undlade at interessere og vække til Eftertanke.

Hvad er da Programpunkterne i disse “Protokoller”, som engelske Læsere, af Mangel paa kompetent Vejledning selv maa bakse med?

De er kortelig følgende:

1) Der er og har i Aarhundreder været en hemmelig international politisk Organisation af Jøder.

2) Aanden i denne Organisation viser sig at være et uudslukkeligt nedarvet Had til den kristne Verden og en titanisk Stræben efter et Verdensherredømme.

3) Det Maal, som ubøjeligt forfølges gennem Aarhundrederne, er Tilintetgørelsen af de kristne nationale Stater og deres Afløsning af et internationalt jødisk Herredømme.

4) Den Metode, som skal anvendes, først for at svække og senere for at ødelægge de eksisterende politiske Samfund, er Udbredelse af opløsende politiske Idéer af omhyggelig beregnet, progressivt nedbrydende Indhold, fra Liberalisme til Radikalisme, fra Socialisme til Kommunisme, kulminerende i Anarki som en reduktio ad absurdum af Lighedsprincipper. Imidlertid forbliver Jødedommen uanfægtet af disse opløsende Idéer. “Vi prædiker Liberalisme for Ikke-Jøder, men samtidig holder vi vor egen Nation i fuldkommen Underkastelse.” I dette Verdensanarkis Sump, som Svar paa. det fortvivlede Raab fra den vildførte Menneskehed, skal “Kongen af Davids Sæd”s strenge, konsekvente, kloge, ubarmhjertige Herredømme opstaa.

5) Politiske Dogmer, udklækkede af det kristne Evropa, demokratisk Politik og Statsmandsstyre er alle lige foragtelige for Zions Ældste. For dem er Statsstyre en ophøjet hemmelig Kunst, som kun kan tilegnes gennem nedarvet Træning af nogle faa udvalgte. Politiske Problemer skal ikke forstaas af almindelige Mennesker; de kan kun fattes af Herskere, hvis Slægt har regeret gennem Aarhundreder.

6) “For denne Opfattelse af Statsstyre er Masserne foragteligt Kvæg, og Ikke-Jødernes politiske Førere, Opkomlinger fra Massernes Midte, er lige saa uvidende i Politik. De er Marionetter, trukket af de Ældstes usynlige Hænder, for det meste fordærvede, altid uduelige, let lokkede eller bestukne til Underkastelse, og uden selv at vide det fremmer de Virkeliggørelsen af det jødiske Herredømme”.

7) Pressen, Teatret, Børsen, Videnskaben,- ja selve Loven er i de Hænder, der besidder alt Guldet, ligesaa mange Redskaber til Fremme af Lasten hos de Voksne, Demoralisationen af de Unge og villet Forvirring og Forvildelse i den offentlige Mening med det endelige Mal at afløse den kristne Kulturs ideelle Stræben hos ikkejøderne med Pengemoral og materialistisk Skepsis eller kynisk Nydelsessyge.”

Dette er de vigtigste Principper i “Protokollerne”. De er ikke helt nye og findes spredt i den antisemitisme Litteratur. Den sammentrængte Form, som de her fremstilles i, giver dem en ny og uhyggelig Betydning. Visse Enkeltheder i det jødiske Program udviser en uhyggelig Lighed med Situationer og Begivenheder, der nu udvikler sig for vore Øjne. 2den Udgave af Professor Nilus´ Bog blev sikkert udgivet i Rusland i 1905.*) Kopien af Originalen i Britisk Museum bærer Aarstallet 10. August 1906. Saaledes faar nogle af Udtalelserne Karakter af Profetier, der er gaaet i Opfyldelse, med mindre man vil forklare denne Forudviden hos de Ældste ved at antage, at de i Virkeligheden er de skjulte Anstiftere af disse Begivenheder. Når man læser (Side 8), at det er nødvendigt for vore Planer, at Krige ikke maa afstedkomme territoriale Forandringer, bliver man mindet om Raabet: Fred uden Landafstaaelse, der opløftedes af alle de radikale Partier i Verden og i Særdeleshed i det revolutionære Rusland. Endvidere: “Vi vil skabe en universel økonomisk Krise ved alle tænkelige Underhaandsmidler og ved Hjælp af det Guld, som altsammen er i vore Hænder. Samtidig vil vi kaste uhyre Mængder af Arbejdere i Evropa paa Gaden. Vi vil forhøje Arbejdslønnen, hvilket ikke vil hjælpe Arbejderne, fordi vi samtidig vil forhøje Priserne paa de vigtigste Livsfornødenheder. Det er af væsentlig Interesse for os at berøve Aristokratiet deres Jordbesiddelse. For at naa denne Hensigt, er det den bedste Fremgangsmaade at presse Afgifter og Skatter op.”

Man kan heller ikke undlade at genkende Sovjet Rusland i det følgende:

,,Under vort Verdensherredømme opnaas de bedste Resultater ved Vold og Indgydelse af Frygt. Vi maa Iære at konfiskere Ejendom uden Tøven, hvis vi herigennem kan styrke vor Magt og fremtvinge Underkastelse. Vor Stat har, idet den forfølger den fredelige Erobrings Vej, Ret til at erstatte Krigens Rædsler med mindre iøjnefaldende, men mere virkningsfulde Henrettelser, som er nødvendige for at opretholde det Rædselsherredømme, der fremtvinger blind Underkastelse. Ved nye Love vil vi regulere vore Undersaatters politiske Liv, som om de var Maskindele. Disse Love vil efterhånden indskrænke al den Frihed, som er givet af Ikke-Jøder. Det er af væsentlig Betydning for os at faa sat igennem, at der foruden os selv i alle Lande kun skal være et uhyre Proletariat. For at demonstrere vor Underkuelse af de ikke-jødiske Regeringer i Evropa vil vi vise vor Magt over en af dem ved Hjælp af Vold og Forbrydelser, d. v. s. ved et Rædselsherredømme. Vort Program vil forlede en Trediedel af Befolkningen til at udspionere de øvrige af ren Pligtfølelse eller gennem Princippet om frivillig Militærtjeneste.”

Idet man erindrer, naar dette blev offenliggjort, ser man sytten Aar efter en Regering oprettet i Rusland, i hvilken et stort Procenttal af Lederne er Jøder, hvis modus operandi (Regeringsmaade) følger de her anførte Principper. Vi ser dette, og det forekommer os uhyggeligt.

Ulykken er, at alt dette skaber en ukritisk Antisemitisme. At denne er omsiggribende i det østlige Evropa, er et Faktum; at den antisemitiske Propaganda i Frankrig, England og Amerika er stigende, er ogsaa et Faktum. Behøver vi og har vi Raad til at føje forøget Racehad til alle vore politiske, sociale og økonomiske Vanskeligheder? I alt Fald burde Problemerne i “Den jødiske Fare” tages op til Behandling.

De er alt for interessante.

De Hypoteser, den fremsætter, er alt for skarpsindige og opsigtsvækkende til, at de ikke skulde interessere vor ikke overlykkelige og ikke overtilfredse offentlighed. Gennemsnitsmennesket synes, at der er noget væsentligt forkert ved den Verden, han lever i; -han vil med Iver gribe efter en “Arbejdshypotese”.

Hvad er disse “Protokoller”? Er de autentiske? I saa Tilfælde: Hvilken ondskabsfuld Forsamling udklækkede disse Planer og hoverede over deres Virkeliggørelse? Er det et Falsum? Hvis det er Tilfældet, hvorfra kommer da denne uhyggelige profetiske Tone, hvis Profetier delvis er gaaet i Opfyldelse og delvis er paa Vej til at gaa i Opfyldelse? Har vi kæmpet i disse tragiske Aar for at tilintetgøre det tyske Verdensherredømmes hemmelige Organisation for kun at opdage under den en anden endnu farligere, fordi den er mere hemmelig?

Har vi ved at anstrenge hver Fiber i vort nationale Legeme undgaaet en pax germania (tysk Fred) kun for at falde ned i en pax judæica (Jødefred)? “Zions Ældste” er, som det fremgaar af “Protokollerne”, paa ingen Maade blidere Slavefogeder end Wilhelm den Anden og hans Lakajer vilde være blevet.

Alle disse Spørgsmaal, som sandsynligvis vil paatrænge sig læseren af “Den jødiske Fare”, kan. ikke afvises med et Skuldertræk, med mindre man ønsker at støtte den typiske Antisemit og give ham Anledning til at fremsætte sin Yndlingsteori om “den tavse Sammensværgelse”. En upartisk Kritik af disse Dokumenter og deres Oprindelse er i høj Grad paakrævet. Denne Oprindelse fremgaar paa ingen Maade klart af den engelske Oversættelse. Det fremgaar ved indre Bevismateriale, at de er skrevet af Jøder for Jøder, eller er fremkomne i Form af Forelæsninger eller Udkast til forelæsninger af Jøder for Jøder. Og er det Tilfældet, under hvilke omstændigheder og i hvilken Hensigt blev de affattede? Eller skal vi afvise hele Sagen uden Undersøgelse og lade den Indflydelse, en saadan bog kan faa, uantastet?”

—————————–

Inden jeg fortsætter med Fremsættelsen af de uomstødelige Kendsgerninger, der afgiver fældende Bevis for Jødernes Skyld i Verdensforvirringen, vil jeg klargøre Spørgsmaalet: Antisemitisme.

Det er nødvendigt, fordi Spørgsmålet af Bladene, altsaa Jøderne, er ganske forvrøvlet og gjort meningsløst, – derfor vil mange Mennesker, hvis de ikke fra første Øjeblik har Hjernen klar, uvilkaarlig lade sig lede af deres Følelser og raabe paa Antisemitisme.

Der er derfor een Ting, jeg beder Dem om:

Hold Deres Hjerne ganske neutral. Lad ikke Deres Følelser tage Magten over Deres Forstand!

Brug Deres Forstand til at tænke roligt og klart. Det skal være Deres Forstand og den alene, som med uomstødelige kendsgerninger siger Dem, hvad der er Sandhed i denne Sag. –

I denne Sag vil nemlig en fejlagtig Dom blive saa skæbnesvanger, at den vil komme til at koste Tusinder og atter Tusinder af Mennesker – maaske Dem selv -livet.

En fejlagtig Dom vil i ethvert tilfælde bringe Dem og Deres Familie til Tiggerstaven.

En fejlagtig Dom vil bringe et Voldsregimente og en Tvang, der udsletter al virkelig Frihed, alt Frisind, Valgret, Trykkefrihed osv., osv. Hold alt dette præsent (nærværende) i Deres Hjerne, hav det liggende som en aarvaagen Vogter i Deres Underbevidsthed, medens De gennemtænker Spørgsmaalet: Antisemitisme.

Hvad er Antisemitisme?

Antisemitisme er: uden Grund at hade eller afsky alle Jøder, fordi de er Jøder.

Men – hvis De hader eller afskyr en Jøde, ikke fordi han er Jøde, men fordi han har opført sig gement og forbryderisk, saa er det ikke Antisemitisme. Det er en fuldtud berettiget menneskelig Følelse, som De ikke skal lade Dem skræmme fra hverken privat eller af Presse – d.v.s. Jødeskrålet. Det er i hvert Fald en Følelse, som ingen vilde antaste Dem for, hvis den gjaldt en Kristen Forbryder!!!

Naar De har læst denne Bog, vil De vide, at den jødiske Race i Aarhundreder har planlagt og nu er i .fuld Gang med at udføre en forbryderisk Sammensværgelse.

Og Jøderne er saa meget mere forbryderiske og foragtelige, fordi de har sammensvoret sig og udført Planen under Venskabs Maske. Medens de tog vort Gæstevenskab og de Goder og Fordele, vore Samfund bød dem, har de udsuget os og hemmeligt paa alle Maader søgt at undergrave og ødelægge os.

De vil vide, at Jøderacens Ledere og med dem uhyre mange af de fremtrædende Jøder er bevidste, snedige og gemene Forbrydere mod os, mod vore Samfund og alt, hvad vi agter og ærer.

Nuvel, naar vi ved de er Forbrydere, maa vi ogsaa behandle dem som Forbrydere.

Hvad gør vi med Forbrydere her til Lands, de Kristne vel at mærke?

Vi sørger for med passende Forholdsregler at forhindre dem i at begaa flere Forbrydelser end dem, de allerede har begaaet.

Og vi taler ikke det komplette Nonsens ved at benævne disse Forholdsregler som: Antimorderisme, Antibedragerisme o.l.

Bliv derfor ved med at bruge Deres sunde Forstand, og lad denne ikke forvirres af, at De kender nogle muligt elskværdige Jøder og Jødinder, eller af, at De eller Deres nære Familie er giftet ind i Jøderacen.

Disse Bekendtskaber rokker nemlig ikke ved Protokollernes Sandhed eller ved deres Betydning.

Hvis De kender en elskværdig kristen Herre eller Dame, der er i Familie med en Rovmorder eller en Bedrager, saa beklager De Familien men fastholder Kravet om, at Forbryderne skal straffes. De mener ikke, at Forbryderen, paa Grund af Bekendtskabet med den elskværdige Familie, skal gaa ustraffet og frit om i Samfundet i Besiddelse af alle sine Borgerrettigheder.

Det mener De ikke, fordi det er noget Vrøvl.

Når De er blevet overbevist om, at Jødernes Ledere og uhyggeligt overvældende mange af Racens øvrige Medlemmer er Verdensforbrydere, – og det vil De være overbevist om, naar De har læst denne Bog. Da vil De ogsaa kunne indse at Racen – netop paa Grund af sine udprægede Raceegenskaber maa uskadeliggøres – neutraliseres. De beklager Familien, men fastholder Kravet om, at Forbryderne skal straffes. De mener ikke, at disse, af Hensyn til den elskværdige Familie, skal vedblive at gaa ustraffet og frit om i Samfundet i Besiddelse af alle sine Borgerrettigheder.

Det mener De ikke, fordi det er noget Vrøvl.

Man skal – og man er i Færd med Verden over at kende Jøden, som han er, og ikke saaledes, som vi tror, føler, eller mener, at han er.

Dette er vi ganske godt paa Vej til herhjemme, som ogsaa adskillige Steder i Udlandet. – Det er jo ganske betegnende, at man her i Landet i det sidste halve Aar ikke har kunnet tale med et Menneske – ligegyldigt til hvilken Klasse han hørte – uden at de alle som een kommer med Udtalelser mod Jøderne og deres Forsøg paa Tvangsregimente. – Dette i Danmark, der før har været særdeles jødevenligt. Piben har nu ved det nærmere Bekendtskab med Racen – dette Bekendtskab, der har været meget belærende – faaet en ganske anden Lyd.

Det danske Folk er ikke jødevenligt længere. De andre europæiske Lande er det endnu mindre. –

Og det Morsomme er, at man forbavses ikke over, at vore Blade ikke har mærket eller omtalt dette Faktum! Man noterer sig det som et Bevis paa sine Meningers Rigtighed, og beholder og udvider denne sin private, danske Mening paa Trods af Pressen, d.v.s. Jøderne.

Jeg er ikke i Tvivl om at Læsningen af Protokollerne, Dokumentet og Pragertalen vil bestyrke denne den private-offentlige danske mening.

Endnu en Gang vil jeg bede Dem – medtagende Deres gode, sunde Fornuft og forhaabentlig ligesaa gode og sunde Logik – grundigt og logisk at overveje følgende. Beviser paa Protokollernes Ægthed.

1ste Faktum.

Bogen kom i Rusland for 18 Aar siden. Alt, hvad der er sket i Verden siden da, er planlagt i Bogen, og der fortælles, hvorledes det skal sættes i Scene. Det er sat i Scene – saaledes som planlagt, og de stadige Arbejderuroligheder Verden over fortæller, at Jøderne stadig arbejder paa vor Kulturs Undergang.

2det Faktum.

Bogen er saavidt muligt tiet ihjel af Pressen – der var ude af Stand til at modsige dens alt for tydelige Paastande. Ikke een Jøde har i de 18 Aar forsøgt at gendrive Bogen reelt og sagligt. – I Stedet for, har Jøderne i alle Lande forsøgt at opkøbe Bogen – uden Held.

3dje Faktum.

Overalt i de Lande, hvor Regeringerne er Styrtede, vrimler det med Jøder.*)

I Bayern blev Jøderne Eisner Præsident, Jaffe Finansminister, Brentano fik Overopsyn med Bayerns Handel, Industri og Haandværk.-

I Sachsens Regering er Jøderne Lipinsky, Geyer og Schwarz virksomme.

I Østrig er Statssekretæren for udenrigske Anliggender Jøden Bauer. I Presseafdelingen arbejder Jøderne Brügel, Pohl og Bach.

I Berlin spillede Jøderne Haase og Landsberg Hovedrollerne i 6 Mands Kabinettet, som skulle erstatte Rigskansleren.

I Udenrigsministeriet sidder Haase og hjælpes af Jøden Kautsky, der er Czeker og i Nov.1918 ikke var Rigstysker.

Den tyske Krigsminister assisteres af Jøderne Cohn og Herzfeld.

Rigsfinansminister er Jøden Schiffer med Jøden Bernstein som Tilforordnet

Statssekretæren for indenrigske Anliggender hedder Preuss og er sikkert Medlem af den jødiske Familie Preuss.

Krigsernæringsembedet var besat med Jøden Würm.

Prøjsen har et Rigskabinet paa 6 Medlemmer. Jødelisten ser saaledes ud:

Justitsmimsteriet ledes af Jøden Rosenfeld.

Finansministeriet ledes af Jøden Simon.

Indenrigsministeriet ledes af Jøden Hirsch.

Den ene af de to Formænd i Centralraadet for Arbejder- og Soldaterraadene er Jøden Cohn.

Ved Rigskonferencen 25. Nov. 1918 var Prøjsen repræsenteret af Jøderne Hirsch, Haase og Herzfeld,

Bayern af Jøden Eisner,

Sachsen af Jøderne Lipinsky og Gradnauer,

Würtemberg af Jøden Heymann,

Baden af Jøden Haas,

Tysk-Østrig af Jøden Hartmann,

Ungarn:- Bevægelsen i Buda-Pest blev ledet af Jøderne Bela Cohn, Samuelly, Josef Pogani, Gariel Schøn og Arpad Kerekes Cohn, Otto Corvin.

4de Faktum.

Desuden havde Jøderne i Tyskland under Krigen før Sammenbruddet indrettet sig følgende interessante Svikmølle:

Jøden Kommerceraad Wallenstein var:

1) Formand for Kontrolraadet for frigivet Læder, og

2) Formand for Skotøjsindustriens Tilsynsraad.

Men en alsidig Mand kan have mange “Tillidsposter”

og derfor var Hr. Wallenstein ogsaa

3) Præsident i Nævnet for Skotøjspriser og

4) Leder af Rigsnævnet for Skotøjsforsyning.

1) Forretningsfører i nævnte Nævn var derimod Jøden Dr. Mainzer, en Svoger til Hr. Wallenstein; men dette er sikkert en Tilfældighed!

Dr. Mainzer var nemlig ogsaa

2) Raadgiver ved Rigsnævnet for Skotøjsforsyning og

3) Medlem af Tilsynsraadet for Saalefornyelse.

Hr. Königsberger, som var Ven og Boligkammerat af Hr. Wallenstein, havde derimod mærkeligt nok kun een Bestilling, han var stedfortrædende Forretningsfører for Bedømmelsesnævnet for Skotøjs-Priserne. (Der er nogen , der siger, at de ved at læse dette kommer til at tænke paa Hamborger-Jøden Ballin, Heilbuth o.s.v. Hvorfor mon?)

5te Faktum.

Ved en international Jødekongres, der blev holdt i Lemberg kort før Krigens Udbrud, blev der fremsat en Udtalelse, som klart viser, at Jøderne – af gode Grunde – vidste, hvad der vilde ske i Fremtiden. Denne Udtalelse lyder saaledes:

“Jødedommens Magt vokser stadig. Guldet er næsten helt i Jødernes Hænder, og Guldet er Fremtiden. Naar saaledes de store Ejendomme gaar over paa Jødernes Hænder, vil de Kristne og ganske særligt de kristne Arbejdere skaffe Jøderne uhyre Rigdomme. Vi vil komme i Besiddelse af Pressen, og derved. af den offentlige Mening. Saa vil vi tvinge Proletariatet til Oprør, og vi vil naa at herske paa Jorden, som det blev 1ovet vor Fader Abraham.”

Under Henvisning til denne Udtalelse, der blev fremsat som et Program for Jødernes Taktik, istemmer nu en stor Del af den tyske Presse Raabet:

Ud med Jøderne!

Det er dem, der har fremkaldt Krigen!

Det er dem, der er Skyld i vore Ulykker.

6te Faktum.

Næsten alle Lederne af den russiske Revolution er Jøder eller Halvjøder, og de har næsten alle skiftet deres jødiske Navne, nogle af dem har endog tre, f.Eks. Litvinoff, Finkelstein, Wallach.

Hvorfor har det været nødvendigt?

Listen over mange af de Rovmorderjøder, som har arbejdet i Rusland, findes i “Bevismateriale” bag i Bogen.

7de Faktum.

Dette forties ganske i vore Jødeblade. Og naar hjemvendte Dansk-Russere indsender Artikler om de sande Forhold i Rusland, bliver de enten afviste eller optagne i ganske forvrængede eller misvisende Skikkelser!

Hvorfor maa Sandheden ikke kendes? Er det mon for ikke at varsko os i Tide?

8de Faktum.

Hjemvendte Dansk-Russere, der ikke er Jøder, er fulde af Fortællinger om Jøderenes modbydelige Rovmord og forbryderiske Fremfærd i Rusland. Men som sagt: Bladene tager kun Beretningerne herom i ganske fordrejede Bearbejdelser!

9de Faktum.

I New York begyndte man at blive opmærksom og betænkelig ved det Faktum, at de fem Medlemmer af New Yorks Kommunalbestyrelse, – som blev overlevere til Retten, fordi de var Putschister (Bolcheviker), alle var Jøder, nemlig: Karl Salomon, Ludwig Waldmann, Samuel Orr, August Claessens -og Samuel Witt.

Hvorfor, spurgte man eftertænksomt, er det Jøder og atter Jøder, der volder den Uro?

For Danmarks Vedkommende kunde man nævne en Vrimmel af Kendsgerninger, der taler et tydeligt Jødesprog. Jeg skal indskrænke mig til at pege paa vort afskedigede Ministeriums Tvangsregimente og Generalstrejkepolitik i “Frihedens og Statskuppet”s Navn. (Er denne Løgnagtighed at kalde Kongens Appel til Folket selv for Statskup ikke typisk jødisk?) – Denne Politik, der kunne have bragt os til Fallittens Rand, medens de virkelige Ledere af Regeringen: Skotøj, Manufaktur og Valuta samt mange andre af Racen Melede deres egen Kage ved Spekulation og Vareaager. – I den “officielle” Regering indtager Jøden Brandes, som arbejder for de jødiske Planer, en bemærkelsesværdig Førsteplads. Hans Smuds-Litteratur er i Harmoni med mange af Protokollernes vigtigste Punkter, hans ledelse af Finansministeriet harmonerer med andre, og hans sønderjyske Politik falder i Traad med, at “det er vigtigt for Jøderne, at Krigen ikke resulterer i territoriale Vindinger”.

Og Brandes blev virkningsfuldt suppleret af Herrerne Rode og Zahle, der i høj Grad er baade Blods- og Aandsbeslægtede. Man beviser næsten ved at lyve frækt og stærkt sin jødiske Herkomst.

Maaske kender ikke alle Læsere Historien Om Ephraim, her er den:

Jøden for Retten.

Jøden Ephraim Levison boede i en skummel Afkrog af Hovedstaden. Han blev af en Nabo stævnet for Retten i Anledning af en Krukke, han havde laant og givet tilbage i revnet Stand.

For Retten forsvarede han sig med følgende Ord:

“Jai schwerger ved Abrahams, Isacks und Jacobs Gott, at jai er unschuldig.

For det ferste har jai slet ingen Krukke laant. For det andet var den revnet, da jai fik den, og for det tredie var den Gott straffe maj hel, da jaj leverte den tilbage”.

Alligevel blev Ephraim dømt paa Indicier.

Vi tænker paa Ephraim og mindes Brandes´ Løgn i den vestindiske Sag og paa Zahles 5 – fem – forskellige Forklaringer- til Justitsminister Rytter.

Med Hensyn til selve Oversættelsen har jeg følgende at bemærke:

Da det er mit Ønske, at Protokollerne skal kunne forstaas af alle Samfundsklasser, har jeg saavidt muligt fjernet de talløse Fremmedord eller vedføjet de Ord, der bedst dækker Meningen. Det jødiske Ord Gojim som betyder Dyr eller Hund, og hvormed Jøderne benævner alle Ikke-Jøder, har jeg oversat ved Kristne fordi der i Protokollerne omtrent udelukkende tales om Europa.

“Zions Vise” er oversat med det mere moderne: de jødiske Lærde.

Jødefrimureriet er oversat ved: Jødeforbundet, for at man ikke skulde forveksle Jødefrimureriet med det almindelige Frimureri.

Hvor Jøderne selv senere taler om vort almindelige Frimureri, er Ordet oversat direkte.