Københavns Politi vil have adgang til ansigtsgenkendelse
OVERVÅGNING: Københavns Politi vil have adgang til ansigtsgenkendelse, når de overvåger borgerne.
Det skal i fremtiden være muligt for politiet at bruge ansigtsgenkendelse, når de overvåger borgerne via videokameraer.
I hvert fald hvis det står til Københavns Politis chefpolitiinspektør, Jørgen Bergen Skov.
Det fortæller han i et interview med Berlingske. Han mener, at det vil være en kæmpe fordel for politiet.
– Hvordan det skal foregå er i første omgang en politisk drøftelse, men ingen må være i tvivl om, at det efterforskningsmæssigt vil være en stor fordel, siger Jørgen Bergen Skov til Berlingske.
Han forklarer, at det især vil hjælpe, når politiet leder efter personer, som har begået en terrorhandling. Hvis politiet får adgang til software, kan programmet nemlig lede efter den mistænkte for politiet.
Venstre og DF støtter idéen
På Christiansborg er oppositionen positiv ved forslaget.
Venstres retsordfører, Inger Støjberg, mener, at det kan være et udmærket redskab, når det eksempelvis handler om bandekonflikt.
Dansk Folkeparti støtter også idéen og mener, at man kan vinde uvurderlig tid med redskabet.
Regeringen og dens støttepartier vil dog ikke imødekomme Københavns Politis ønske.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Berlingske. Han henviser til partiets retsordfører, der ikke ser teknologien som nødvendig lige nu.
– Jeg kan godt forstå, at politiet ønsker at bruge ansigtsgenkendelse, men umiddelbart har vi ikke nogen planer om at tillade ansigtsgenkendelse, siger retsordfører Jeppe Bruus (S) til Berlingske.
Flere lande bruger teknologien
Ansigtsgenkendelse bliver et mere og mere udbredt redskab blandt stater i hele verden – også i Europa.
I Storbritannien bruger politiet ansigtsgenkendelse på fodboldstadioner til at finde ballademagere under kampene.
Kina har ved demonstrationerne i Hongkong benyttet teknologien til at registrere demonstranter. Den samme teknologi har landet ifølge Berlingske solgt til blandt andre Armenien, Singapore og Tyskland.
KILDE:
DR
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Plan til kontrol over befolkningen:
1) importer millioner af fremmede
2) uro, utryghed og kaos efterfølger. Vent lidt
3) vær sikker på at politiet intet reelt gør ved dette.
4) før massiv propaganda i statsmedier og skoler for denne indvandring.
5) indfør tyranirske metoder, så som masseovervågning og brud på grundloven, for at skabe illusionen af tryghed.
6) Smid kritikere i fængsel med §226b.
Anarkotyraniet :I
…også kænt som The Hegelian dialectic