Regeringen vil udvide brugen af politiagenter på nettet

1984: Hemmelige politiagenter på nettet skal have større beføjelser i jagten på kriminelle, mener regeringen.

Regeringens vil med sit udspil ‘Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum’ skabe mere tryghed for borgerne ved at udvide overvågningen af den enkelte.

Og det skal ikke kun gælde i gadebilledet, men også i den digitale verden.

I udspillet bliver der nemlig lagt op til, at politiagenter på internettet skal efterforske kriminelle, der gemmer sig bag falske profiler og opererer i skjulte netværk.

Skal gå undercover

Regeringen vil således udvide politiets agentvirksomhed. Den er kendetegnet ved politifolk, der går undercover i sager om alvorlig kriminalitet.

Det betyder, at agenter fremover også skal kunne gå undercover på nettet og kommunikere direkte med mistænkte gerningsmænd.

Forslaget er lige nu i høring. Ifølge forslaget skal politiet fremover blandt andet have mulighed for at oprette en falsk profil på et internetforum og gå i dialog med en hæler om varer.

Allerede i dag kan politiet anvende hemmelige agenter i efterforskning. Men det kan de kun i forhold til alvorlig kriminalitet, hvor der er en strafferamme på seks års fængsel eller derover.

Det nye er, at ordningen bliver udvidet til også at gælde kriminalitet i sager inden for børneporno, salg af hælervarer, narkotika, våben og eksplosivstoffer på internettet.

Bryder med principper

IT-Politisk Forening frygter, at netagenterne kan være med til at bidrage til kriminalitet.

– Et godt princip i agentreglerne er, at politiet skal opklare den kriminalitet, der alligevel bliver begået, og ikke selv må være med til at forøge kriminalitetens omfang eller grovhed.

– Men det kan bare være umådeligt svært at sikre i en onlineverden, siger formand Jesper Lund til Jyllands-Posten.

Regeringens initiativ er stort set en gengivelse af et tidligere lovforslag fra VLAK-regeringen. Det var i høring i foråret, men nåede aldrig at blive vedtaget på grund af folketingsvalget.

Dengang vurderede Domstolsstyrelsen, at en gennemførsel af lovforslaget vil kunne medføre flere straffesager.

Politiforbundet byder tiltaget velkommen

Det er positivt, at regeringen vil udvide brugen af hemmelige politiagenter på internettet til at efterforske kriminalitet.

For der er brug for utraditionelle metoder i jagten på de digitale kriminelle.

Det mener formand for Politiforbundet .

– Der er ingen tvivl om, at det er et stigende problem med kriminalitet, der bliver udøvet på internettet. Og det kan være svært at få efterforsket det til bunds og få fat i de kriminelle.

– Så hvis vi kan få udvidet nogle muligheder, så lyder det rigtig fornuftigt. Vi er nødt til at tænke utraditionelt for at få bekæmpet kriminaliteten, siger han.

Han er sikker på, at tiltaget vil hjælpe på politiets muligheder for bekæmpe kriminalitet på internettet.

Claus Oxfeldt tvivler på, at politiagenter kan være med til fremprovokere øget kriminaliteten.

– Men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på retssikkerheden, så det ikke lige pludselig er politiet, der fremprovokerer en eller anden kriminalitet, siger han.

Kilder:
TV2
AVISEN.DK


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //