#4:
Frimureriet:
Ideologi, organisation og politik

FRIMURERIET: Nordfront bringer her kapitel 1 af del 2 af bogen Frimureriet – Ideologi, organisation og politik. Bogen blev trykt af SchutzStaffel ϟϟ og udstedt til Waffen SS, Gestapo og den tyske kommando.

Denne bog blev trykt af SchutzStaffel ϟϟ og udstedt til Waffen SS, Gestapo og den tyske kommando, såvel som den almindelige befolkning ligeledes havde adgang til den.

Denne korte bog opsummerer og afslører frimureriets subversive, anti-vestlige karakter og hvordan frimureriet har samspillet og konspireret imod det traditionelle Europa. Bogen kommer også ind på den jødiske dominans og indflydelse på frimureriet. Formodentlig er frimureriet den jødiske revolutionære ånd i aktion.

Kapitel 1. Organisation, arbejdsmetoder og mål for Frimureri

En observation af frimurerorganisationen fører til erkendelsen af, at uanset deres samlede ideologiske enighed, så findes der en mangfoldighed af frimurerorganisationer, undervisningsmetoder og systemer side om side.

John Loger som den laveste grad

Det laveste niveau af frimurerorganisationer er en, der strækker sig over hele verden, er repræsenteret af den såkaldte John loge, også beskrevet af frimurere som den Blå eller Symbolske loge. I John logen tildeles de tre grader lærling, svend og mester. Disse grader adskiller logernes medlemmer med hensyn til statussen af deres frimureruddannelse. Lederskabet af ​​John logen ligger i hænderne på det såkaldte Råd af Officerer, der rekrutteres blandt de mest aktive medlemmer (Mester af Stolen, 1. og 2. Tilsynsmand, Taler, Sekretær, hans repræsentant osv.). John logerne i et bestemt område – måske et land – er slået sammen til en Storloge, hvis opgave, ud over rent administrative anliggender, er opretholdelsen af ​​internationale forbindelser og foreninger med Storloger i andre lande, samt beskyttelse af det primært ensartede indhold af frimurer-uddannelsesarbejdet og den betydelige koordinering af al frimurer-handling, især frimurer-aktiviteter uden for logerne. Storlogen er også ansvarlig for at arrangere internationale loge-kongresser og møder.

John frimureri er – da dets organisering og udvidelse, symbolik, rituelle skikke, undervisningsindhold, arbejdsmetoder og målsætninger er enige med hinanden uanset meget små afvigelser – en verdensomspændende, ideologisk bestemt enhed, som – dog ikke i betydning af en organisatorisk rigid koordinering – retfærdiggør udtrykket Verdensfrimureri.

De højere grader af loger

Frimurerorganisationer over hele verden anerkender – udover de tre grader i John-logen, ledsaget af en kontinuerlig og streng udvælgelse af deres medlemmer – yderligere frimurer-grader, der værdsættes og udpeges som højere grader uanset navnet – Højere grader, Anerkendelsesgrader, Indre Orient, Nære Associationer, osv. Disse højere grader tildeles for det meste af separate frimurerforeninger, og repræsenterer et udvalg af frimurer-aktivister, der allerede har udmærket sig under deres medlemskab i graderne af John frimureriet, gennem deres interesse i og begejstring for frimureraktivitet.

Der er mange forskellige højere gradsystemer, som ikke udviser store forskelle i indhold og mål. De bedst kendte er: det svenske system med 10 eller 11 grader (først tildelt i Sveriges Storloge, og også tildelt i en Storloge i både Danmark og Norge, samt tidligere i en Storloge i Tyskland); systemet med Store Nationale Moder Loge på Tre Glober i Berlin med 7 grader; systemet med Preussens Storloge for Venskab i Berlin med 5 grader; systemet af Memphis og Misraim Rite, med 97 eller 90 grader; 33 graders systemet, der spænder over hele verdenen, fra den Internationale Blandede Frimurerorden for Menneskerettigheder, der hovedsageligt dedikerede sig til frigørelsen af kvinder og, i modsætning til alle andre frimureriske systemer, accepterer både mænd og kvinder.

På grund af sin politiske betydning er det bedst kendte gradsystem det 33-graders system, der blev lavet af den Antikke og Accepterede Skotske Ritus, hvis medlemmer er fusioneret til et såkaldt Øversteråd, og er især strengt udvalgt på baggrund af deres frimureriske aktivisme. I henhold til bindende artikler, der blev vedtaget på en verdenskongres i dette Øversteråd, kan der kun findes ét sådant Øversteråd i hvert land i verden; den eneste undtagelse hertil er USA. Her, hvor denne type frimureri er opstået med et stort antal af jødiske medlemskaber, er der to sådanne Øversteråd side om side. 36 Øversteråd var aktive i de tidlige år, men tallet er faldet markant i de sidste par år på grund af antifrimureriske foranstaltninger i Europa. At frimureriets medlemmer inkluderer vigtige personligheder i det politiske og intellektuelle liv i alle lande, og at jøder er en stor procentdel af medlemskabet i denne gren af ​​frimureriet, som er kendetegnet ved en særlig radikal realisering af frimureridealer, giver Øversterådet en stor betydning – især i politik.

Forbindelsen mellem John frimureri og Højere grader af frimureri

Selvom frimureri af højere grad, som et centrum for særlig frimureraktivitet, sågar ser ud til at være begyndt at leve et eget liv i nogle henseender, eksisterer de nærmeste forhold og foreninger stadig med John frimureri. Disse forhold er primært sikret af det faktum, at medlemmer af den højere grad forbliver aktive i graderne af John frimureriet på alle tidspunkter, og udfører det meste af loge-ledelsen, hvorved de sikrer, at målene for højere grader af frimureri i fællesskab implementeres af den brede masse af John frimurere. Den allerede nævnte schweiziske frimurer Quartier-la-Tente bemærkede engang i en diskussion om frimureriets højere graders natur at: ”Den symbolske grad (det vil sige graden af John frimureri) er frimurerisk folkeskole, mens den højere grad er frimurerisk gymnasium.”.

Supranationale organisationer af frimureri

I dets grundlæggende mål er frimureriet rettet mod oprettelsen af en overnational frimurerorganisation, et universelt frimureri, som det indledende skridt mod et fælles bånd af menneskeheden, den frimureriske verdensrepublik. Forskellige faktorer, som ikke kan nævnes her, hindrede opnåelsen af dette mål, som kun delvist blev opnået, selv i frimureriets stor tid.

Omkring århundredeskiftet under schweizisk og fransk ledelse blev en række Storloger flyttet for at skabe et frimurerfirma for verdensmagasinet under ledelse af den allerede nævnte schweiziske frimurer, Quartier-la-Tente. Efter den store krig i 1914-1918 opstod Den Internationale Frimurerforening, der omfattede mere end 30 Storloger fra Europa og Central- og Sydamerika. Under fransk ledelse udførte denne frimurer-verdensforening – i hvilken tyske Storloger også var parat til at deltage – ivrig politisk aktivitet, der fandt sit udtryk efter 1933 i skarpe angreb på det nationalsocialistiske Tyskland. Delegater fra medlemmernes store loger mødtes med tre års mellemrum på Den Internationale Frimureriske Forening-kongresserne, der havde til formål at kombinere kræfterne i medlems-Storlogerne på en magtfuld måde, især inden for politik. Gennemførelsen af ​​de beslutninger, der blev vedtaget på disse møder, var ansvaret af to udvalg: Det rådgivende udvalg og Direktoratet for den Internationale Frimureriske Forening.

General Frimurerisk Liga (Universale Framasona Ligo, U.F.L.), der stammede fra en frimurerisk esperanto-forening, repræsenterede en supranational fusion af individuelle frimurer fra hvert land i verden, som blev fusioneret i nationale grupper i hvert enkelt tilfælde. Selv i Tyskland var der en sådan national gruppe med en stor andel af jødiske medlemmer. I forhold til at opretholde målsætningen – intensiveret frimurerindsatsen i alle erhverv – blev medlemmerne slået sammen til såkaldte faggrupper: for eksempel frimurerlæger, frimurer-krigsveteraner (målet var at svække ånden i det nationale forsvar gennem pacifistisk lære), frimurerlærere (intensivering af pasifistiske doktriner, ødelæggelse af nationale, militære traditioner). Internationale møder arbejdede mod en ensartet etablering og koordinering af frimurerfronten.

I den højere grad frimureri af den Skotske Ritus (33 graders frimureri) er der også en overnational fusionorganisation kendt som Konføderation af Lausanne. Målet for denne gren af frimureriet, er det samme som den internationale frimurerforening for Storlogerne af John frimureriet.

Frimurerorganisationer i Tyskland, det tidligere Østrig, det tidligere Tjekkoslovakiet og det tidligere Polen:

   a) I Tyskland

Indtil den fuldstændige undertrykkelse af frimurer-aktivitet i Tyskland i 1935 var en mangfoldighed af frimurerorganisationer aktive, som, til trods for mange eksterne forskelle, udviste en ekstrem bred enighed med hensyn til ideologiske grundlæggende forhold. Denne mangfoldighed af foreninger, der eksisterede uafhængigt og side om side, var et resultat af den politiske og historiske udvikling af det tyske rige, og kan ikke drøftes her.

Med 50.000 medlemmer er de tre gamle preussiske Storloger, de vigtigste frimurerforeninger i Tyskland med hensyn til antal. Til denne gruppe hørte:

– De store nationale loger af tyske frimurer i Berlin, der vedtog den ekstra betegnelse Store Kristne Orden efter valget i september 1930 (på grund af den store stigning i stemmer opnået af den nationalistiske bevægelse!) Og forsøgte at skjule sig helt efter den 30. januar 1933 ved blot at kalde sig den Tyske Kristne Orden og hævdede at have afstået sin frimureriske karakter. Dets medlemskab bestod af mindst 20.000 medlemmer i en afdeling af den Øversteorden (10 grader med ca. 300 medlemmer), 19 Ordensafdelinger (6 til 9. grad), 54 Andrew Loger (4 og 5. grader) og 180 John Loger (1. til 3. grad). Disse store loger arbejdede efter det såkaldte kristne princip, dvs. adgang var afhængig af medlemskab i en kristen kirke. Det var dog ikke særlig antijødisk, da de og deres medlemmer med glæde tilladte døbte jøder, selvom de gerne ville have os til at tro det modsatte.

– Den Store Nationale Moder Loge på De Tre Glober i Berlin, der ændrede navn til den Nationale Kristne Orden for Frederik Den Store af kamuflage formål efter den 30. januar 1933, lod også som om, at de have afstået fra sin frimurer-karakter. Dets medlemskab bestod af cirka 21.000 medlemmer i 20 Indre Orienteringer (5. til 7. grad), 94 Skotske Loger (4. grad) og 183 John Loger (1. til 3. grad). Også her var medlemskab i en kristen kirke et krav til medlemskab: døbte jøder kunne ikke udelukkes fra optagelse. Magtfulde elementer foreslog også ligestilling af adgang selv for religiøse jøder, dog uden at opnå et flertal på to tredjedele af stemmene, som kræves for at ændre optagelseskravene for Stor Logernes Forening.

– Preussens Storloge for Venskab (også tidligere kendt som Royal York For Venskab) i Berlin, forsøgte på lignende måde at skjule sig som den Tyske Kristne Orden for Venskab, og hævdede også at have forladt sin frimurer-karakter. Dets medlemskab bestod af ca. 9.000 medlemmer i den Inderste Orient (5. grad), 23 Indre Ordner (4. grad) og 108 John Loger (1. til 3. grad). Med hensyn til optagelse af jøder blev det grundlæggende princip ændret flere gange. I et stykke tid blev jøder optaget uden begrænsning. Under pres fra racekampen mod frimureriet, gjorde de imidlertid optagelse afhængig af medlemskab i en kristen kirke (dog med et tungt hjerte). Men selv år efter denne nye regulering – selv efter 30. januar 1933 – var mange mosaiske jøder blandt dens medlemmer.

Med henblik på en ensartet etablering af koordineret frimureraktivitet, især med henblik på forsvar mod angreb, blev repræsentanter for disse tre Storloger fusioneret ind under den Gamle Preussiske Stormester Forening.

Derudover var der gruppen, der forenede seks Storloger, af de såkaldte Humanitære Storloger, der kun gav de tre grader af John Loger, men som også anerkendte en type højere grad i de nære foreninger. Selvom denne gruppe langt fra var sammenlignelig med de gamle preussiske loger med hensyn til antal medlemmer, er der ingen tvivl om, at den bidrog meget mere betydeligt til ødelæggelse af den tyske race gennem dens større aktivisme, da andelen af racemæssigt jødiske medlemmer var betydeligt større, og varierede afhængigt af de involverede større loger. Til denne gruppe hørte:

– Storlogen ved The Sun i Bayreuth, med cirka 3300 medlemmer i 41 loger;

– Storfrimurer Loge For Enighed i Darmstadt, med 900 medlemmer i 20 loger;

– Stor Nationale Loge af Sachsen i Dresden med 6.000 medlemmer i 47 loger, der forsøgte at vende sin frakke i det nationalsocialistiske Tyskland efter 30. januar 1933, og kaldte sig den Tyske Kristne Orden i Sachsen;

– Den Store Loge Tysk Kæde af Broderskab i Leipzig, med cirka 1.800 frimurer i 10 loger, der tog kamuflagenavnet Kristen Orden Tysk Dome efter 30. januar 1933;

– Stor Moder Loge af Eklektisk Association af Frimureri i Frankfurt am Main med 25 loger og ca. 2.500 medlemmer, der havde en usædvanlig høj procentdel af jødiske medlemmer; og endelig

– Stor Loge af Hamborg i Hamborg, hvis provinsloge i Berlin kun opstod på grund af forbindelserne mellem medlemmer med jødisk raceoprindelse. Denne Storloge havde 54 loger (heraf 14 i udlandet) med ca. 5.000 medlemmer.

Foruden de Gamle Preussiske og Humanitære Storloger – som kaldte hinanden gensidigt anerkendte loger – var andre frimurerforeninger og individuelle loger (hjørneloger) aktive i Tyskland, til hvem anerkendelse blev nægtet af de Gamle Preussiske og Humanitære Storloger af konkurrencedygtige og politiske grunde, men som havde anerkendelsen (dvs. anerkendelse af frimurerstatus) for udenlandske frimurerorganisationer, delvis på grund af initiativer fra udenlandske frimurer.

Denne gruppe omfattede Frimurernes Liga ved Solopgangen (uafhængig loge), med hovedkvarter i Nürnberg eller Hamborg, med cirka 1.250 medlemmer i 50 loger, der tildelte de tre grader af John-frimureri, og samarbejdede meget tæt med fransk frimureri. Politisk var disse frimurerforeninger orienteret mod den politiske venstrefløj. I 1932 blev deres medlemmer opfordret til at komme ind i Jernfronten for at tjene menneskeheden.

Et antal medlemmer fra disse Storloger sluttede sig til franske loger for at opnå de højere grader af frimureri, der grundlagde det øverste råd for Tyskland, med cirka 270 medlemmer i 16 højere grad loger, der er kendetegnet ved deres særlige politiske aktivisme. 4. grad blev tildelt i 5 perfektionsloger, den 18. grad i 7 kapitler, den 30. grad i tre Areopagen Loger, og den 33. grad blev tildelt i et Øversteråd.

Årsager internt i frimureriet, som ikke kan diskuteres her, førte til grundlæggelsen af den Symbolske Tyske Storloge, som var forbundet gennem aftale med Øversterådet for Tyskland, og tildelte graderne af John frimureri (1. til 3. grad) i 28 loger med 800 medlemmer. Efter lederens tiltrædelse til magten, emigrerede de førende jødiske medlemmer af denne Storloge til Palæstina, og fortsatte med at lede den Symbolske Tyske Storloge i eksil i Tel Aviv.

Koordinering og etablering af fælles frimurerarbejde blev hjulpet af den Tyske Storloge Association, en sammenslutning af forskellige Storloger, og Association af Tyske Frimurere med hovedkvarter i Leipzig, en fusionssammenslutning af individuelle frimurer fra de forskellige tyske Storloger, primært dedikeret til frimurerarbejde (frimurerisk kulturarbejde).

Den supranational Universale Frimureriske Liga blev repræsenteret af en tysknational gruppe.

   b) i det tidligere Østrig

Officielt var frimureri forbudt i Østrig indtil 1918, men fortsatte med at eksistere i form af humanitære foreninger, så Wiens Storloge var i stand til at åbne for forhandlinger med 14 loger i 1918. Antallet af medlemmer var steget til 1.300 i 22 loger, da det blev bragt til ophør i lodgeaktivitet i 1938.

Højere grader af frimureri blev repræsenteret af Øversterådet for Østrig (33 graders frimureri), hvis leder i årevis var jøden Eugene Lenhoff. Et ekstraordinært stort antal jøder var aktive i Øversterådet for Østrig, ligesom i Wiens Storloge.

Også her var en national gruppe kaldet Universale Frimureriske Liga meget aktiv, ledet af jøder.

   c) i det tidligere Tjekkoslovakiet

Ligesom i Østrig blev frimurerorganisationer kamufleret som hemmelige humanitære foreninger (kamuflagenavnet for de forbudte frimurerloger). I 1918 blev den Frimureriske Storloge af Lessing ved de Tre Ringe oprettet med hovedkvarter i Prag, der talte tysk, med ca. 1.400 medlemmer i 30 loger, for det meste tyskere og jøder (op til 60 procent af alle logemedlemmer var af Jødisk oprindelse), der tildeler de 3 grader af John frimureriet.

I tæt samarbejde med det tjekkoslovakiske undergrundsmiljø under krigen 1914-18, opstod et rent tjekkoslovakisk orienteret frimureri under navnet National Storloge af den Tjekkoslovakiske Republik, med hovedkvarter i Prag og ca. 1.200 medlemmer i 25 loger. Denne frimurerorganisation rekrutterede udelukkende chauvinistiske tjekkoslovakker, og besad ligesom Øversterådet for Den Tjekkoslovakiske Republik, som den arbejdede i tæt samarbejde (gennem Øversterådet) samt med international højere grader af frimureri, der havde en ekstraordinært signifikant politisk indflydelse gennem meget tætte personlige forhold i alle grene af den tjekkoslovakiske regering og administration, såvel som i intellektuelt liv.

Derudover var der en tredje Storloge, som først blev kaldt Frimurerisk Storloge Broen, og senere Stor Orient af Tjekkoslovakiet.

   d) i det tidligere Polen

I de tyske territorier, nu genindarbejdet i det tyske rige, var en række frimurerloger aktive i den tyske periode (indtil 1918), og fusionerede sig selv ind i Ligaen af Tyske Frimurerloger i Polen, da de blev forpligtet til at afbryde deres forbindelser med det tyske rige efter anmodning fra den polske regering.

Derudover var to polske frimurerorganer også aktive: Nationale Storloge af Polen og det Overlegne Råd for Polen. Der blev ikke indsamlet nogen konkret information om deres medlemskab eller antallet af deres loger.

Tidligere publiceret:
Frimureriet #1
Frimureriet #2
Frimureriet #3
Frimureriet #4
Frimureriet #5
Frimureriet #6