Sverige: Ikke «hadtale» at opfordre til drab på svenskere

SVERIGE: Politiet i Lund mener ikke at det er «hetz mod folkegruppe» at opfordre til drab på svenskere, afslører Samhällsnytt.

Jesse JCBUZ Conable / Bawan Said. Foto: Samhällsnytt.

I en video på en lukket Instagram-konto opfordrer nigerianeren Jesse Conable til drab på svenskere. Kontoen, med navnet «barasvarta» («kun sorte» red.), tillader kun ikke-hvide følgere.

Nigerianeren indleder videoen med at sige, at sorte skal «tage over» og blive «nummer ét», og at de skal forslave hvide mennesker og behandle dem værre end nogen sort nogensinde er blevet behandlet. I slutningen af videoen opfordrer han ikke-hvide til at «skære» svenskere som «taler grimt» om dem og skyde svenskere som «taler grimt» om ikke-hvides familiemedlemmer.

Indlægget blev politianmeldt af sverigedemokraten Bawan Said, som ifølge en udtalelse til Samhällsnytt talte i telefon med politiet i 17 minutter. Ifølge Said ville politiet ikke kategorisere udtalelserne som «hetz mod folkegruppe», den svenske racismeparagraf som svenskere kan blive dømt efter, når de er kommet med betydelig mildere udtalelser.

– Dette er egentlig helt sygt. Jeg talte med politiet i 17 minutter. Hun vidste ikke hvordan de skulle kategorisere hændelsen. I rammeste alvor, siger Said og fortsætter:

– «Men vent nu», svarede jeg, «det han har sagt er jo meget alvorligt». «Jeg er enig», sagde hun. Derefter fortsatte hun med igen at sige, at hun ikke rigtigt vidste hvordan hun skulle kategorisere det. Jeg blev særdeles chokkeret over at vi ikke engang har nogen kategori når jeg ringer til politiet.

Da Samhällsnytt kontaktede efterforskningsleder Paul Nilsson mente han, at der ikke er tale om «hetz mod folkegruppe» da udtalelsen retter sig mod hvide mennesker:

– Generelt kan man sige, at hvide ligesom ikke er nogen minoritet. Hvis det havde været en minoritetsgruppe der var blevet udsat for hetz mod folkegruppe, så havde det været lettere at skrive det. Men det er sjældent at en majoritet kan blive udsat for hetz mod folkegruppe, siger Nilsson og fortsætter:

– Lovgivningen er sådan. Praksis i lovgivningen er, at der ikke er tale om hetz mod folkegruppe hvis folkegruppen er en majoritet. Den retter sig oftest mod beskyttelse af minoriteter. Så jeg kan forstå at de havde svært ved at kategorisere hændelsen. Havde det været omvendt at artisten hetzede mod en minoritetsgruppe i samfundet, så havde det været hetz mod folkegruppe eller lignende.

Samhällsnytt spørger da, om man kan sige at loven er ensrettet:

– Ja det kan man. Den er til for at beskytte minoriteter. Det kan sikker været et angreb. Et angreb mod en gruppe.

Nilsson mener dog, at han har vanskeligt ved at se, at en anmeldelse kan føre til noget, da han anser, at udtalelsen beskyttes af «kunstnerisk frihed».

– Man kommer også ind i den kunstneriske frihed. Uden at have set nærmere på dette ville jeg blive meget overrasket hvis man kommer frem til en fældende dom i en kunstnerisk optræden. Det er en utrolig stor frihed man har der.

Hvorvidt eksempelvis Dan Park i fremtiden kan forvente sig at blive beskyttet af «kunstnerisk frihed» er uklart.

Se videoen nedenfor:

Kilde:
Samhällsnytt