En uge med kamp og oplevelser på Island

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Sidste uge besøgte aktivister fra de nordiske lande broderfolket på Island. Her følger en fortælling om rejsen.

Rejsen startede mandag d. 2. september, da kammerater fra Sverige Norge, Danmark og Finland fløj til Island. Lidt efter lidt ankom aktivisternes fly til Keflavík lufthavn, som ligger cirka fem mil fra den islandske hovedstad.

I lufthavnen blev gæsterne mødt af islandske organisationskammerater, som kørte dem til de lokaler som skulle fungere som base de kommende dage. Allerede her blev standarden for rejsen sat, da lokalerne holdt et meget høj niveau med brusere, sovesale, stort køkken, flere sofagrupper og andre bekvemmeligheder. I invitationen havde der været tale om at bo «i en hytte i skoven» og mange havde derfor ventet sig en træbygning med ét stor rum, hvor alle skulle presse sig samme og ligge på liggeunderlag. Lokalerne blev derfor en vældig positiv overraskelse. Bortset fra at lave middag, socialisere og hurtigt gennemgå planerne for den kommende uge skete der ikke meget mere om mandagen.

Tirsdag: En dag med turisme

Tirsdag morgen ringede vækkeuret klokken syv, hvilket også blev standarden for de kommende dage. Efter en mere udførlig gennemgang af dagens planer og de kommende dages aktiviteter var det tid til afgang. Også her præsenterede sig en stor positiv overraskelse. I stedet for at rejse rundt i personbiler som sædvanligt, stod en komplet turistbus til organisationens disposition. Turisme var jo også dagens program den første dag.

Busturen gik gennem den fantastiske islandske natur, mens arrangøren gennem et højtalersystem udpegede og informerede om kendte landemærker, om eksempelvis Katla. Et af dagens højdepunkter var et besøg på Tingvalla (Þingvellir), hvor islændinge holdt deres første Alting i år 930. Altinget traf beslutninger om love og dømte forbrydere og blev frem til 1800-tallet holdt foran Lögberget i Tingvalla. Den dag i dag hedder Islands parlament Altinget, hvilket gør det til verdens ældste parlament, da det har eksisteret i over 1000 år. Kun i en kort periode i 1800-tallet blev Altinget afskaffet af den danske konge, som dengang herskede over Island.

Tingvalla.

Tingvalla er kendt for at ligge på grænsen mellem den amerikanske og eurasiske kontinentalplade, hvilket har været forklaringen på denne sprække i landskabet.

Der findes også et vandfald og andre seværdigheder i området. Eksempelvis ligger Islands største sø i Tingvalla nationalpark.

Efter stoppet i Tingvalla kørte bussen videre til Haukadalur, hvor man finder flere gejsere. En af gejserne bød på flere udbrud og efter at have nydt området spiste vi frokost.

I frokostpausen var også tid til shopping.

Det sidste planlagte stop på busturen var Gullfoss, et af Islands mere ikoniske vandfald.

Bussen returnerede derefter til basen for et kort stop, hvor man kunne hente sit badetøj. Herefter var det afsted igen og nu kørte vi til et lidt anderledes bedested. Efter at have vandret nogle kilometer over et fjeld kom vi til en rygende varm kilde som fik sig en badetur i. Efter et langt og afslappede bad vandrede vi tilbage til bussen og returnerede til basen, hvor der nu blev serveret sen aftensmad.

Inden det blev tid til at sove holdt Den Nordiske Modstandsbevægelses leder, Simon Lindberg, en tale om den nationalsocialistiske verdensanskuelse, en tale alle satte pris på.

Onsdag: Basisaktivisme

Og onsdag var der tidlig opstigning og på denne dag blev bussen brugt på at transportere aktivisterne rundt på en omfattende flyvebladsuddelingskampagne.

Første stop var Mosfellsbær, hvor et stort antal flyveblade blev uddelt. Derefter stod Reykjavik og Kópavogur for tur.På alle stop var aktivisterne og flittige til at opsætte klistermærker.

To kommunearbejdere forsøgte at påpege, at det er forbudt at opsætte klistermærker, og en venstrevred kvinde blev en smule krænket af at få et flyveblad i postkassen. Ellers forløb det roligt og uden problemer under aktionerne.

Mange af husene på Island var firkantede beton- og metalbygninger.

Efter aktivismen vendte alle tilbage til basen, hvor det nu var tid for træning. Efter lidt opvarmning og fysiske øvelse fik alle lejlighed til at prøve noget ganske nyt: Sværdkamp. Mere specifikt var der tale om øvelse med store tohåndssværd og teknikkerne var hentet fra militære instruktionsbøger fra middelalderen.

Nogle af de islandske kammerater har trænet denne kampsport i længere tid og kunne faktisk fægte med hinanden sådan, at det så ud som en scene fra en ridderfilm. For nybegyndere var det vanskeligt at få teknikken på plads på så kort tid, men alle havde det i hvert fald sjovt. Opfriskede fra træning kunne aktivisterne spise middag og aftenen bød på lam, hvilket både var den mest islandske og den mest værdsatte middag på turen.

Aftenen blev rundet af med taler og foredrag. Først talte en kammerat bosat på Island om hvordan Modstandsbevægelsen er en inspirationskilde for hvide racenationalister over hele verden. Derefter talte Modstandsbevægelsens chef på Island, Ríkharður Leó Magnússon, om Island og hvordan Den Nordiske Modstandsbevægelses aktivister er dem, som kæmper videre i forfædrenes fodspor. Modstandsbevægelsens chef i Danmark gik også op og sagde nogle ord før han overleverede en gave til de islandske kammerater. Afslutningsvis gav Marcus Hansson et foredrag om debatteknik og Markus Nordh om gadekamp med tips fra aktivisthåndbogen.

Onsdag aften blev også Mer enn ord  indspillet på Island.

Torsdag: En historisk dag

Om torsdagen blev der skrevet historie, da Den Nordiske Modstandsbevægelse gennemførte sin første offentlige flyvebladsuddeling på Island.

Erik Wuttudal på Lækjartorg. I baggrunden ses en statue af præsten Friðrik Friðriksson.

Omkring 20 aktivister rejste ind til Reykjavik og stilte sig op på Lækjartorg og delte ud flyveblade, førte diskussioner og opsatte klistermærker.

Da Modstandsbevægelsen er et nyt fænomen på Island var responsen ofte overraskelse eller nysgerrighed, men der var også islændinge som forstod og sympatiserede med organisationens kamp.

Efter en stund kom agenter i civil og tog kontakt til aktivisterne. Trods konstruktiv dialog, hvor det blev forklaret, at Modstandsbevægelsens aktivister kun ville udbrede et politisk budskab og ikke havde til hensigt at starte ballade, dukkede politiet op som sædvanlig lige efter at samtalen med agenterne var ovre.

I stedet for at spørge Marcus Hansson om hans nummer bad politikvinden om hans ID.

Da politibetjentene kom begyndte også et stort antal journalister at søge mod pladsen for at tage billeder og filme. Efterfølgende har såvel aviser som TV på Island rapporteret om aktionen.

En journalist og to andre landsbytosser.

Aktionen blev afrundet efter halvanden time, da det var tid til frokost. Derefter fortsatte aktivisterne til Akranes, hvor de delte sig i to grupper. Den ene gruppe stilte sig op udenfor et indkøbscenter og den anden delte flyveblade ud til husholdninger og opsatte klistermærker. Ved indkøbscenteret ville en ældre kvinde donere penge til bevægelsen.

Torsdagen blev afsluttet med, at vi rejste ud til nye lokaler, hvor der først blev spist middag efterfulgt af socialisering helt ind i de sene timer, før alle fik sovet og samlet kræfter til endnu en intensiv dag.

Fredag: Seværdigheder og afkobling

Med to kamporienterede dage bag os skulle den sidste dag på Island bruges til turisme og afkobling.

Det første stop på dagen var Deildartunguhver, som er en varm kilde. Derefter besøgte aktivisterne Reykholt og turistcenteret der, som er dedikeret til Snorre Sturlasson, som levede og var virksom i byen i middelalderen. Mange sørgede for at købe stort ind af bøger og smykker her.

Næste stop blev et lavaområde, hvor lavaen har skåret flere storslåede grotter i jorden. Det største grottesystem er kendt som «Surtshellir» (Surts grotte). Surtur/Surtr/Surt er i nordisk mytologi en mægtig ildjætte.

På væggen ses sporene efter lavaen som engang udskar disse grotter.

På grund af overskyet vejr, som ville gøre at udsigten ville gå tabt, aflyste arrangøren planerne om at bestige et fjeld i området. I stedet rejste alle til varmt bad og tilbragte et par afslappende timer i varmt vand, før man vendte tilbage til de nye lokaler.

De som var ivrige efter en fysisk udfordring kastede sig ud i at bestige et lidt lavere fjeld som lå bag lokalerne.

Derefter blev der budt på middag, og som et sidste punkt på dagen blev to islandske kammerater udnævnt til aktivister af Simon Lindberg.

Søndag: Hjemrejse

Om lørdagen rejste alle udenlandske gæster hjem fra Island. Nogle stod tidligt op for at nå en natlig aktivisme, inden de tog et tidligt fly hjem. Andre rejste senere på dagen og klarede lidt turisme inde i Reykjavik.

Opsummeret var dette fra deltagernes perspektiv en behagelig uge med kamp og fællesskab. Fra kampens perspektiv var dette startskuddet for næste fase i Den Nordiske Modstandsbevægelses etablering på Island.