13-årig “dansk” ISIS-barn hentet ud af Syrien – analytiker bekymret

MASSEINDVANDRING: Et såret, 13-årigt ISIS-barn er netop blevet hentet ud af Syrien. Analytiker vurderer, at det har været humanitære årsager frem for sikkerhedsmæssige perspektiver, som har vejet tungest i denne sag.

En såret, 13-årig “dansk dreng” er netop blevet hentet ud af Syrien.

Udenrigsministeriet bekræfter overfor DR, at et såret ISIS-barn med dansk statsborgerskab er blevet evakueret.

Det er første gang, at Danmark officielt evakuerer en statsborger fra de flygtninglejre i det nordlige Syrien, hvor flere tusinde ISIS-støtter bliver tilbageholdt.

Drengen har i flere måneder opholdt sig på et hospital og i flygtningelejren Al-Hol med sin mor og søskende, efter han blev skudt i ryggen under kampene om Islamisk Stats sidste højborg i Syrien i byen Baghouz.

Ifølge DR Nyheders oplysninger er begge drengens forældre såkaldte “danske statsborgere”. De rejste til Syrien for omkring fire år siden med deres børn for at leve i Islamisk Stats såkaldte kalifat. Faren er ifølge DR Nyheders oplysninger senere død i Syrien.

Analytiker: ISIS-barn hentet fra Syrien kan danne præcedens 

Det ændrer situationen for danske statsborgere, der er i kurdisk flygtningelejr i Syrien på grund af deres tilknytning til Islamisk Stat, at de danske myndigheder søndag evakuerede et såret ISIS-barn- uden hans mor.

Det mener senioranalytiker i International Sikkerhed hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Lars Cramer-Larsen.

For det første kan det åbne for, at danske myndigheder skal kigge på de andre “danske statsborgeres” sager i Syrien.

– Det kan danne præcedens for fremtidige sager, når det er første gang, at man tager et barn af ISIS-krigere hjem til Danmark, siger Lars Cramer-Larsen.

For det andet opstår der ifølge Lars Cramer-Larsen et dilemma, da den 13-årige dreng ved hjemkomsten har ret til familiesammenføring som følge af de internationale konventioner.

– Det er unikt, at man i denne sag henter et barn, hvor moren har givet afkald på det, fordi man skal se på, hvad hans rettigheder er for at være sammen med sin mor, siger Lars Cramer-Larsen.

Ifølge ham kan det både betyde, at moren får frataget forældremyndigheden, som i stedet bliver overdraget til drenges pårørende i Danmark. Eller at moren selv kommer til Danmark.

Ved sidstnævnte vil der ifølge Lars Cramer-Larsen opstå et nyt dilemma, da den sårede dreng har flere søskende i flygtningelejren. Faren er ifølge DR død i Syrien.

Når sager som disse skal afgøres, skal der tages højde for tre forskellige ting.

– Der er humanitære årsager, sikkerhedsmæssige perspektiver og retlige forpligtelser.

– Der er forskellige holdninger til, hvad der skal veje tungest, men hvor det tidligere har været det sikkerhedsmæssige, har man i denne sag ladet det være det humanitære, siger Lars Cramer-Larsen.

Han henviser til, at det humanitære ligger i, at drengen angiveligt er blevet skudt i ryggen og ifølge DR er blevet lam i benene.

I alt er der 73.000 personer i lejren, der er kendt som et sted, hvor Islamisk Stat-sympatisører og krigere bliver tilbageholdt.

Danske myndigheder havde indtil søndagens begivenhed afvist at hente danske statsborgere hjem fra lejren med den begrundelse, at det er for farligt.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og Udenrigsministeriet har ikke kommenteret på Lars Cramer-Larsens vurdering, men henviser til den udtalelse, som søndag blev udsendt, hvor evakueringen af drengen bekræftes.

Rosa Lund fra Enhedslisten udtaler, at hun håber at sagen danner præcedens, så flere ISIS-børn kan komme til Danmark.

Kilder:
Analytiker: Dansk dreng hentet fra Syrien kan danne præcedens
TV2NEWS


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //