Historien om Adolf Hitler – del 5

HISTORIE: Den 20. april 1889 blev nationalsocialismens grundlægger, Adolf Hitler, født i Braunau. Hitler var kunstner, politiker, forfatter, feltherre og folkeleder.

Anden Verdenskrig

Byen Danzig, med en tysk befolkning på over 90 procent, var ved Versaillesfreden blevet overgivet til Polen. Formelt var byen en «fristad» under beskyttelse af Folkeforbundet, men byen tilhørte de facto Polen. I løbet af foråret og sommeren 1939 blev der igangsat forhandlinger, som gennem opførelsen af ​​en motorvej skulle åbne et «lufthul» mellem Tyskland og Danzig og dermed beskytte den tyske befolkning i byen. På grund af britiske og franske garantier til den polske regering blev alle tyske forhandlingskrav afvist.

Den 1. september 1939 begyndte tvister mellem tyske og polske tropper, og krigen var således en kendsgerning. Frankrig og Storbritannien erklærede krig mod Tyskland et par dage senere. Polen blev hurtigt besat af de tyske tropper og kapitulerede den 6. oktober 1939. Adolf Hitler havde allerede i september til hensigt at tilbyde Frankrig og Storbritannien fred. Hitler måtte gentage sit forslag om fred adskillige gange under krigen. Han betragtede briterne som et broderfolk og ønskede aldrig krig med landet. Da Winston Churchill kom til magten i England, blev disse fredsforslag ikke så meget som nogensinde overvejet. Churchill havde altid været tyskerhader og så på Tyskland som en trussel mod den britiske verdensdominans.

Tyske tropper i Fælledparken i 1940.

Den 6. april løs startskuddet til Operation Weserübung, invasionen af Norge og Danmark, hovedsageligt som et svar på britiske ekspansionsplaner i nord. Kampene i Norge fortsatte indtil 10. juni 1940. De tyske styrker åbnede yderligere en front mod fjenden den 22. maj, da de angreb Frankrig. Den franske og britiske hær blev hurtigt besejret, og Frankrig søgte om fred den 16. juni. Hitler besluttede, at fredsforhandlingerne skulle afholdes i Compiègn-skoven, i samme togvogn, som de tyske forhandlere var blevet tvunget til at underskrive den nedværdigende fredsaftale i 1918.

Den franske kapitulation.

I februar 1941 ankom en tysk militær ekspeditionsstyrke under ledelse af general Erwin Rommel i Afrika for at bistå sine italienske våbenbrødre. Takket være de tyske forstærkninger kunne man drive briterne på tilbagetog. På grund af italienske nederlag i Italiens krig med Grækenland blev Hitler tvunget til igen at hjælpe Italien. Tyske tropper besejrede både Grækenland og briterne i landet uden stor indsats. Mens kampagnen mod Grækenland forløb blev et britiskstøttet militærregime i Jugoslavien omstyrtet. SS-kaptajn Fritz Klingenberg og ti soldater indtog den jugoslaviske hovedstad Beograd den 12. april 1941. Jugoslavien kapitulerede mindre end en uge senere.

Den 22. juni 1941 indledtes verdenshistoriens største felttog, da de tyske væbnede styrker påbegyndte Operation Barabossa – invasionen af ​​Sovjetunionen. De tyske styrker avancerede hurtigt på alle fronter og satte store mængder sovjetiske styrker ud af spillet. Allerede i efteråret 1941 stod tyske styrker ved Moskva. Takket være store forstærkninger fra asiatiske tropper kunne Sovjetunionen holde de tyske tropper tilbage og endda gå til offensiv. Tyskland erklærede krig mod USA i december 1941, efter at Japan havde gjort det samme.

Ved den tyske sommeroffensiv i 1942 ændrede Hitler sine planer. Målet med denne offensiv var ikke at tage Moskva, men de vigtigste oliefelter i Kaukasus. I slutningen af ​​sommeren blev byen Stalingrad nået, hvor et meget hårdt slag blev udkæmpet. Her skulle de tyske tropper lide deres første store nederlag, da forræderen Friedrich Paulus kapitulerede med hele den tyske 6. armé.

Efter nederlaget i Stalingrad fandt det tyske lederskab, at der ikke var nogen grund til at forsøge at pynte på sandheden. Tværtimod ville man tale tydeligt til det tyske folk. Tysklands propagandaminister Joseph Goebbels holdt den 18. februar 1943 sin berømte tale om den totale krig, hvor han opfordrede folket til at kæmpe til sidste blodsdråbe.

Store britiske forstærkninger nåede Nordafrika om sommeren, og i løbet af efteråret kunne man gå til offensiv. Et stort slag ved El-Alamein blev udkæmpet, hvor den store fjendtlige overmagt tvang Erwin Rommel til at trække sig tilbage. Amerikanske tropper bistod også de franske styrker i Nordafrika. I februar 1943, efter den forræderiske kapitulation i Stalingrad, gik den tyske hær til modangreb. Denne offensiv sluttede med ødelæggelsen af næsten 50 sovjetiske divisioner og generobringen af byen Kharkov i Ukraine.

SS generobrer Kharkov.

I et sidste forsøg på at genvinde initiativet på den østlige front, besluttede Hitler at gennemføre en plan, som – hvis den lykkedes – kunne uskadeliggøre store mængder sovjetiske styrker. På grund af flere faktorer blev den sovjetiske overkommando bevidst om de tyske planer, og sovjetstyrkerne var godt forberedt, da angrebet kom den 5. juli 1943. På trods af dette kunne de tyske styrker avancere og forårsage deres fjender flere gange så mange tab som de selv led. Vendepunktet kom den 11. juli, da Sovjetunionen igangsatte et massivt modangreb, mens de vestlige allierede styrker samtidig var ankommet i Italien. Da de tyske tropper i Afrika havde været nødt til at trække sig tilbage til Italien, ankom de allierede tropper i det italienske fastland i sommeren 1943.

Den sovjetiske sommeroffensiv i 1944 fik de dårligt bemandede tyske divisioner på østfronten til mere eller mindre at blive opløst. Offensiven kunne kun stoppes tilfældigt ved den tyske grænse. Næsten alt det erobrede territorium i øst var tabt. De vestlige allierede ankom omkring samme tid i Frankrig, og nu begyndte tyskernes skæbne at se alvorlig ud. På hjemmefronten forsøgte en gruppe aristokratiske officerer at lave et statskup. Den 20. juli 1944 plantede de en bombe i Hitlers hovedkvarter. På mirakuløs vis overlevede Hitler eksplosionen, og kuppet mislykkedes.

Læs også:
Historien om Adolf Hitler – del 1
Historien om Adolf Hitler – del 2
Historien om Adolf Hitler – del 3
Historien om Adolf Hitler – del 4