50% stigning i overgreb mod børn

NORGE: Politiet har nu offentliggjort tal om lovovertrædelser begået i Norge i årets første fire måneder. Det overordnede billede er, at de fleste former for kriminalitet er faldet en smule, i forhold til samme periode sidste år. Kun to typer kriminalitet er steget, og begge er steget markant.

I de første fire måneder af 2021 blev der anmeldt 84.913 lovovertrædelser i Norge, hvilket er en reduktion på 8,9 procent sammenlignet med samme periode sidste år. To typer kriminalitet er dog steget markant: voldtægt og seksuelt misbrug af mindreårige. Antallet af anmeldte voldtægter er steget med ca. 10 procent, mens antallet af anmeldte seksuelle overgreb mod børn er steget med 50%. 1.062 tilfælde af rapporterede lovovertrædelser under kategorien seksuelt misbrug af børn under 16 år blev registreret i de første fire måneder af 2021.

Årsagen til den kraftige stigning er tilsyneladende uklar for mange: flere peger på lukningen i forbindelse med pandemien. Hvorfor dette skulle have en særlig indflydelse på lige netop voldtægt og børnemishandling, sammenlignet med de andre former for kriminalitet (såsom økonomisk kriminalitet, der havde næsten 20 procent færre rapporter i de første fire måneder af 2021 sammenlignet med samme periode i 2020, og at dette var midt i pandemien, hvor frygten for økonomisk kriminalitet og bedrageri var høj), spekuleres der dog ikke i. Politiet mener, at der også er et stort mørketal for denne type kriminalitet.

VIA:
Frihetskamp

Kilder:
NRK
Politiet


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //