23 er anholdt efter optøjer i København

MULTIKULTUR: Urolighederne startede, da racefremmede på Nørrebro angreb politiet i forbindelse med at Rasmus Paludan søndag forsøgte at demonstrere.

23 personer er anholdt, efter at der i går opstod uroligheder, hvor der blev brændt biler, containere og cykler af og kastet brosten efter politiet på Nørrebro i København. Det fortæller Allan Wadsworth-Hansen, der er vicepolitiinspektør hos Københavns Politi.

– De er sigtet for en bred skare af forskellige sager. Alt fra ikke at følge politiets anvisninger til vold mod tjenestemænd og forsætlig brandstiftelse.

De forventer at seks af de anholdte bliver fremstillet i dag. Størstedelen af dem er anholdt for brandstiftelse og vold mod tjenestemand.

Hovedstadens Beredskabsstyrelse er rykket ud til over 70 brande i forbindelse med urolighederne.

Klokken 00.57 natten til i går eksploderede en bil i Mjølnerparken på Ydre Nørrebro. Her skulle stifteren af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, i går have demonstreret, men det blev rykket til Blågårds Plads på Indre Nørrebro.

Kort efter at Paludan var troppet op med koranen i hånden om eftermiddagen, blev han angrebet af en moddemonstrant. Politiet transporterede politikeren væk fra Nørrebro, men så vendte optøjerne sig mod betjentene.

Omkring 200 deltog i urolighederne på Blågårds Plads, hvor de kastede med brosten, kanonslag og satte ild til ting.

Eksplosion, tåregas og pistoler

Undervejs blev der brugt tåregas mod demonstranterne, og civilpolitiet trak deres tjenestepistoler, som dog ikke blev affyret. Ifølge politiet var det primært “områdets utilpassede unge og folk med banderelation” samt medløbere, der stod bag.

Video delt på Facebook.

Senere på aftenen spredte urolighederne sig til andre dele af København, blandt andet på Christianshavn ved Christiania.

Natten igennem har politiet været talstærkt til stede flere steder i hovedstaden, hvor der blev brandt biler af på Nørrebro, Nordvest, Christiania og Amager.

I dag begynder efterforskningsarbejdet, hvor politiet vil indhente beviser og kigge på dokumentation, for at se, om de kan føre anholdelserne videre.

Kilder:
EB
DR


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Steffen O says:

    En af ballademager havde Islamisk stat trøje på
    https://ibb.co/4dMTgrX

  • Dissident Daisy says:

    Dejligt med lidt kulturberigelse.. suk.. :/


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //